Amning i den første tid efter fødslen

Nyfødt barn ved mors brystI de første døgn efter fødslen skal både du, din partner og jeres barn lære hinanden at kende og finde jer selv i jeres nye roller. Derudover er det en stor og vigtig opgave at lære at amme.

Lige efter fødslen

Amningen i de første døgn

Selv om børn er født med medfødte reflekser, der hjælper dem med at søge og finde vej til brystet, skal amning fortsat læres og ikke alle har lige let ved det i starten. Det samme gælder mor, som skal finde ud af at amme et spædbarn. For nogle kan det være ubehageligt at amme i starten og nogle oplever seksuelle følelser i forbindelse med amning – dette er helt normalt og skyldes at din hjerne for en stund blander berøring af brystet i forbindelse med amning sammen med den berøring der finder sted under sex. Der er således en naturlig forklaring på disse følelser. Accepter, at du har det sådan og giv så slip på følelsen, det ændrer sig hurtigt.