Når amningen fungerer

Amning er langt mere end mad. Det er tryghed, ro og velvære for dit barn. Derfor kan børn i perioder også søge brystet for at finde tryghed og trøst. Nogle familiemedlemmer vil sikkert påstå, at dit barn bruger dig som sut, men det er lige omvendt – barnet bruger sutten som erstatning for brystet. Du er den ultimative tryghed for dit barn, og så længe du er tilpas med det, er små trygheds-amninger helt normale og velkomne.

Klyngeamning er, når barnet vil amme med meget korte intervaller hen over flere timer. Det er et helt normalt, særligt for små børn i de første leveuger eller i sammenhæng med en anden stor udvikling. Klyngeamning ses typisk om eftermiddagen og aftenen, ofte samtidig med at barnet kan virke uroligt.

Klyngeamning er barnets måde at fortælle din krop, at den skal producere mere mælk. Det er altså helt normalt, men kan være udmattende. Prøv at finde ro i, at det er for en kort periode, det står på.

Når barnet ammes eller får flaske, sluger det nogle gange luft undervejs. Det er bedst, hvis denne luft kommer op som bøvser. Hvis ikke luften kommer op, kan den give mavepine, og barnet kan gylpe mælken op igen. Det er meget forskelligt, hvor meget børn har brug for at bøvse. Nogle har brug for at blive bøvset af flere gange i løbet af et måltid, andre kun efter et måltid. Nogle børn har slet ikke brug for at blive bøvset.

Du kan bøvse barnet ved at holde barnet over din skulder og klappe det blidt på ryggen, eller ved at holde barnet på maven, mens det ligger over din arm eller dit ben, og du forsigtigt klapper det på ryggen. Der er ikke nogen rigtig eller forkert bøvsestilling - bare hovedet er højest oppe. Prøv jer frem og find ud af, hvad der virker bedst for jer og jeres barn.

Stol på, at du har nok mælk, og se på, om dit barn trives. Trivselsskemaet her giver dig et godt overblik. (Klik på skemaet for at se en større version)
Kontakt din sundhedsplejersken, hvis du synes du mangler et overblik eller der opstår problemer. 

Den rette ammestilling kan variere fra mor, bryst og barn! Generelt anbefaler vi, at du forsøger med den tilbagelænede ammestilling, da den hjælper barnet til at svøbe godt og tæt om brystet. Den liggende ammestilling kan være hensigtsmæssig at bruge om natten. Undersøgelser viser, at kvinder, der bruger den liggende ammestilling, føler sig mere udhvilede om dagen, end kvinder der sidder op og ammer om natten - til trods for at begge grupper af kvinder ammer lige mange gange.

Vi anbefaler, at du skifter mellem forskellige ammestillinger for at få tømt brystet lige meget over det hele, forebygge brystbetændelse og aflaste slitagen på brystvorterne.

Herunder kan du se en video med forskellige ammestillinger:

Brystgymnastik, eller terapeutisk brystmassage, er en blid massageteknik, der kan smertelindre og skabe bedre mælkeflow hos mødre, der oplever brystspænding, dårligt afløb og andre almindelige brystproblemer.

Det har store fordele at strække og bevæge brystet. Brystgymnastik fremmer drænage af lymfesystemet, så mælken flyder mere frit, og så hævelse af vævet og brystet mindskes. Når du laver brystgymnastik i kombination med håndudmalkning, kan det effektivt mindske brystsmerter og dermed gøre det rarere at amme og udmalke.

Brystgymnastik hjælper barnet til at få fat

Brystgymnastik kan blødgøre brystet og dermed gøre det nemmere for barnet at få fat ved brystet. De blide bevægelser og cirkler i kombination med håndudmalkning kan få brystvorten til at komme bedre frem, og barnet kan få dybere fat.

Sådan gør du:

1. Læg en eller to hænder under brystet.
2. Løft brystet godt op og ned med stræk af vævet langs kanten af brystet et par gange.
3. Bevæg brystet roligt først til højre og så til venstre, og stræk godt i kanten af brystet et par gange.
4. Placér en flad hånd over og en hånd under brystvorten, og bevæg brystet rundt et par gange i urets retning og derefter mod urets retning.
5. Skift til det andet bryst. 

Mange oplever, at deres brystvorter er ømme, når de skal opstarte ammeforløbet. For at modvirke at ømheden bliver til irritation, revner og svamp, bør du lade brystvorterne lufttørre, når du er færdig med at amme, inden du tager dit tøj på igen.

Undgå at vaske brysterne med sæbe, når du er i bad, da sæbe udtørrer huden. Hvis du alligevel bruger sæbe, bør det være en mild, uparfumeret sæbe. Du bør ikke smøre creme på dine bryster - med undtagelse af lanolinsalve, som ikke behøver blive vasket af, inden barnet skal ammes.

Modermælks og modermælkserstatnings holdbarhed

• Nyudmalket modermælk kan opbevares 72 timer bagerst i køleskabet.
• Hvis mælken skal fryses, skal det være inden for 24 timer
• For nedfrosset modermælk er holdbarheden 6 måneder (ved -17^◦C)
• Når mælken tages ud af fryser skal den anvendes inden for 24 timer. Husk klokkeslæt for optøning. Mælken skal være optøet helt før brug.

Opvarmning af modermælk og modermælkserstatning

• Når mælken skal bruges, skal den opvarmes til spisetemperatur (34-37^◦C).
• Hvis mælken kommer over 60^◦C, ødelægges immunglobulinerne.
• Varm mælken i engangs-/flergangsflasker eller medicinbæger i vandbad. Husk altid at ryste beholderen, som mælken er i. og tjek mælkens temperatur ved at dryppe en dråbe på den tynde hud på indersiden af din arm, inden du giver den til barnet.
• Hvis modermælken bliver for varm, ødelægges vitaminerne og alle de gode næringsstoffer.
• Modermælkserstatning kan eventuelt opvarmes i mikroovn, især store portioner.

Optøning af frossen modermælk og modermælkserstatning

Frossen mælk kan tøs langsomt eller hurtigt op.

• Langsom optøning: Læg beholderen med mælken i koldt vand.  Brug ikke mælken, før alt er tøet op, da den så kan være for kold. Holdbarhed: 1 døgn i køleskab
• Hurtig optøning: Læg beholderen med mælken i varmt vand. Holdbarhed: Skal bruges med det samme