Fødselsforberedelse

Virtuel fødselsforberedelse

• Kroppens forberedelse til fødsel

  Kroppen forbereder sig til fødslen på mange måder. Det er forskelligt, om man mærker de forandringer, som kroppen gennemgår i ugerne op til fødslen.

  Nogle mærker:

  • maven synker lidt nedad, da barnet synker dybere ned i bækkenet
  • tiltagende plukkeveer
  • tegnblødning 
  • slimproppen glider ud.

• Håndtering af veerne derhjemme

  Opstartsfasen er den første del af fødslen. Her vil I ofte være hjemme.

  Veerne kommer og går

  Fasen kan vare fra få timer til flere døgn. Begge dele er normalt. 

  I kan opleve, at veerne kommer og går i forskellig intensitet og i forskellige intervaller. Nogle oplever, at smerterne sidder ved kønsbenet, hvor andre oplever, at smerterne er i mest lænden.

  Det er i opstartsfasen, at kroppen arbejder på at afkorte livmoderhalsen og på at udvide livmodermunden til 3-4 centimeter. 

  Sørg for at slappe af

  Sørg for at slappe af og være tålmodige. Kroppens forberedelse tager den tid, det tager. Hvis du bliver utålmodig eller føler dig stresset, kan det påvirke kroppen negativt og forlænge fasen.

  Din krop udskiller oxytocin (kærlighedshormonet), som er det hormon, der laver veer. Udskillelsen af oxytocin styrkes, når du føler dig tryg og støttet. Oftest føler man sig mest tryg i hjemlige omgivelser, hvorfor vi anbefaler, at den normale opstartsfase forgår i hjemmet.

  5 forslag til at øge oxytocin-udskillelsen

  • Nærhed, berøring, massage og eventuelt kys
  • Ro, stilhed og behagelig musik
  • Afdæmpet belysning (skab hulestemning)
  • Minimér forstyrrelser
  • Sørg for at spise og drikke løbende.

  Smertelindring i opstartsfasen

  • Massage over lænd eller skuldre
  • Varmt brusebad
  • Varmepuder
  • Fokus på dybe og rolige vejrtrækninger
  • Eventuelt 1 gram Paracetamol
  • Bevægelse.

  Ring til os, hvis I bliver utrygge

  Hvis der opstår utryghed, eller det er vanskeligt at håndtere veerne, kan I altid ringe til Fødemodtagelsen og få den bedst mulige vejledning i situationen.

• Hvornår skal I kontakte Fødemodtagelsen?

  Ring til Fødemodtagelsen, inden I kommer ind til hospitalet

  Du skal ringe:

  • Når veerne kommer regelmæssigt - med samme varighed, interval og styrke
  • Hvis fostervandet går eller du er i tvivl herom
  • Hvis du bløder mere end tegnblødning, hvilket er en lille mængde frisk blødning
  • Hvis du eller I er utrygge ved situationen og har brug for faglig vejledning.

  I telefonen vil jordemoderen spørge ind til graviditeten, veernes intervaller og styrke samt evt. tidligere fødsler.

  Vi laver i fællesskab med jer en vurdering af, hvornår I skal komme ind til tjek.

  Uanset om du er førstegangsfødende eller flergangsfødende kan du godt komme i tvivl om, hvornår du skal ringe til os.

  Førstegangsfødende

  Du skal henvende dig, når veerne kommer med 3-4 minutters interval og varer 1 minut og gerne have været sådan i et par timer.

  Flergangsfødende

  Du skal henvende dig, når veerne kommer med 5-6 minutters interval og har en varighed på ca. 1 minut.

  Vandafgang

  Du kan godt være i tvivl, om det er fostervand eller ej, da der nogle gange kun kommer en lille mængde. Her kan det være en god ide at tage et bind på og gå lidt rundt. Hvis det er fostervand, vil bindet ofte blive tungt af væske. I de fleste tilfælde vil fostervandet være klart. Det kan også være grønligt. Er du i tvivl om fostervandet er gået, skal du ringe til Fødemodtagelsen.

• Når I ankommer til Fødemodtagelsen

  Når I kommer til tjek på Fødemodtagelsen, vil jordemoderen lave både en udvendig og en indvendig undersøgelse. Ud fra disse undersøgelser får jordemoderen en fornemmelse af:

  • ve-arbejdet
  • hvor dybt barnet står i bækkenet
  • hvor åben livmodermunden er, og dermed hvor langt du er i fødselsforløbet.

  • Læs mere om indvendig undersøgelse

  Når jordemoderen vurderer, at du er i aktiv fødsel, bliver I fulgt ned på en fødestue.

  Vurderes du til ikke at være i fødsel, anbefales I at tage hjem og se tiden an over de næste timer. Her vil I typisk lægge en plan med jordemoderen, om hvornår I skal komme ind i Fødemodtagelsen igen.

  Har opstartsfasen været meget lang, kan I sammen med jordemoderen lægge en plan for det videre forløb.

• Udvidelsesfasen

  Udvidelsesfasen begynder, når livmodermunden er 3-4 cm åben og du har regelmæssige veer. I løbet af denne fase udvider livmodermunden sig til 10 cm og er dermed helt åben. For førstegangsfødende vil livmodermunden åbne sig i gennemsnit 0,5 til 1 cm i timen. For flergangsfødende går det ofte hurtigere.

  Livmodermunden åbner sig, og veerne tager til

  I udvidelsesfasen bliver veerne kraftigere og længere i takt med, at livmodermunden åbner sig. Veerne kommer hyppigt og varer cirka 1 minut. I udvidelsesfasen er det vigtigt at have fokus på din vejrtrækning, da det kan give en følelse af kontrol under veerne. En rolig vejrtrækning kan bidrage til afspænding og følelsen af en længere ve-pause.

  Smertelindring

  Oplevelsen af smerte og behovet for smertelindring er forskellig fra kvinde til kvinde. Vi har flere former for smertelindring, som vi kan tage i brug efter behov.

  Læs mere:

  • Smertelindring under fødslen

  Bevægelse fremmer fødslens forløb

  Bevægelse hjælper barnet med at trænge ned igennem bækkenet. Gode hvilestillinger sikrer, at din krop bliver ved med at have energi til at lave veer. Jordemoderen vil støtte og guide i veksling mellem disse to. På fødestuerne har vi bl.a. en pilatesbold og sækkepude.

  Sidste del af udvidelsesfasen

  Når du nærmer dig de 10 cm, kan fødslen opleves særligt intens. Nogle fødende kan have tanker om eller give udtryk for, at de ikke vil mere. Nogle bliver vrede, frustrerede eller græder, fordi følelsen af kroppens intense arbejde er altoverskyggende. Andre bliver stille og indadvendte. Det er helt normalt. Jordemoderen er vant til, at du som fødende kan reagere på forskellige måder og vil være klar til at støtte og hjælpe dig med at genfinde ro og styrke.

• Nedtrængningsfasen

  I nedtrængningsfasen trænger barnet det sidste stykke ned igennem bækkenet.

  Veerne kan nu opleves som kraftigere og længere, men der er ofte også længere pauser mellem hver ve. Jo længere barnet trænger ned og trykker på endetarmen, jo større vil trangen til at presse være. Til sidst vil barnet være så langt nede i bækkenet, at hovedet står på bækkenbunden, og fasen går over i pressefase.

• Pressefasen og barnet fødes

  Når livmodermunden er åbnet 10 cm og barnets hoved står på bækkenbunden, starter pressefasen. Pressetrangen føles som pludselig fornemmelse af at skulle af med afføring. Jordemoderen vil hjælpe med at finde gode fødestillinger, hvor der både kan arbejdes aktivt med veerne og hviles i pauserne.

  I gennemsnit varer en normal presseperiode fra 30-60 minutter, men kan vare op til 2 timer.

• Moderkagen fødes

  Når barnet er født, går der typisk nogle minutter, inden det er tid til at føde moderkagen. Livmoderen laver igen en sammentrækning, og pressefornemmelsen kan muligvis komme igen.

  Når moderkagen fødes, føles det som en varm og blød klump. Det kan fylde og svie en smule, når moderkagen fødes. Det beskrives ofte som en forløsning at føde moderkagen.

• Jordemoderens rolle på fødestuen

  Jordemoderen støtter og guider jer under hele forløbet. Hun lytter hyppigt til barnets hjertelyd.

  Jordemoderen undersøger dig løbende indvendigt for at følge fødslens udvikling og for at bedømme, om fødslen forløber normalt. Jordemoderen vil desuden notere fødslens udvikling i sundhedsjournalen.

  I kan læse journalen på sundhed.dk efter fødslen.

• Partnerens / fødselshjælperens rolle på fødestuen

  Partnerens eller fødselshjælperens rolle under fødslen er meget vigtig. Din tilstedeværelse skaber tryghed og hjælper den fødendes krop til at lave veer. Det kan være svært at se sin kone eller kæreste i smerte. Der er mange måder, du kan hjælpe på.

  Du kan: 

  • tilbyde massage
  • hjælpe til hvile- og fødestillinger
  • tilbyde mad og drikke
  • give støtte og opbakning.

• Timerne efter fødslen

  De første 2 til 3 timer efter fødslen vil I være på fødestuen. Her vil jordemoderen sørge for at skabe ro omkring jer og jeres nyfødte barn. Det vil også være her, at den første amning etableres.

  Hvis barnet har det godt, bliver det ofte først undersøgt et par timer gammel, dette for at forstyrre mindst muligt i hud-mod-hud-kontakten.

  I får tilbudt mad og drikke.

  Jordemoderen vil undersøge, om du er bristet, og i den forbindelse tilbyde dig smertelindring, hvis du skal syes.

  Forskellige grader af bristninger

  Bristninger efter en fødsel inddeles i forskellige grader:

  • Grad 1 involverer udelukkende slimhinde og hud, der er bristet.
  • Grad 2 involverer de to øverste af de 3 muskler, kvinden har i mellemkødet.
  • Grad 3 og 4 involverer alle tre muskler, inklusiv ringmusklen i endetarmsåbningen.

  Bedøvelse

  Hvis noget skal syes, gives der forinden bedøvelse. Jordemoderen benytter en af disse bedøvelsesmetoder:

  • lokalbedøvende gel
  • lokalbedøvelse som injektion
  • pudendusblokade
  • lattergas.

  Pudendusblokade er lokalbedøvende medicin, der lægges med en nål ved de nerver, der fører ud til mellemkødet.

  Mange førstegangsfødende skal syes efter fødslen, men kun få får grad 3 eller 4. Det er sjældent, at bristninger i forbindelse med fødslen giver mén.

  Grad 1 og 2 kan jordemoderen sy på fødestuen. Grad 3 og 4 skal fødselslægen sy enten på fødestuen eller på operationsstuen. Det er kun i få tilfælde nødvendigt at lave et lille klip i mellemkødet, lige før barnet fødes. Et klip er på størrelse med en grad 2-bristning og kan syes af jordemoderen.

  Gode råd til opheling

  • Brug isbind ved hævelse
  • Tag smertestillende medicin ved behov.
  • Sørg for at holde såret rent ved at skylle med lunkent vand
  • Skift hyppigt bind.

  Bristningen heler normalt i løbet af to uger. Forvent at der kan gå op til en måned, før du er helt smertefri og får normal følesans omkring skeden igen.

  Oplever du ubehag eller tegn på infektion kontakt egen læge.