Barnets krop

Barnets krop

• Bad

  Små babyer har mange hudfolder, der let bliver røde og irriterede, hvis de ikke holdes rene og tørre. Det er derfor vigtigt, at I hver dag sørger for at tørre barnet med en klud eller stofble i hudfolder og bag ører. I kan med fordel give jeres barn ‘tør-bad’ med en varm, fugtig klud og tørre efter med et håndklæde eller stofble.
  
  Det er nok at bade barnet cirka en gang om ugen. Afhængig af jeres barns hudtype tåler barnet måske bad flere gange om ugen, og hvis I og barnet trives med det, er det helt okay at bade flere gange om ugen. Sørg altid for, at vandet ikke er for varmt – omkring 32-35 grader er nok.
  
  Man kan vælge at give sit barn et karbad, som i videoen nedenfor, alternativt kan man tage sit barn med ind under bruseren. Det kan være fint at øve barnet i at få vand i hovedet, allerede fra det er få uger gammelt.
  

• D-dråber

  Sundhedsstyrelsen anbefaler, at jeres barn får 10 mikrogram D-vitamin dagligt, fra det er 2 uger og til det er 4 år. Fra 4-årsalderen og frem anbefales D-vitamin tilskud dagligt fra oktober til april. D-vitamin er vigtig for knogle- og tanddannelse. D-vitamin fås som D-dråber på alle apoteker og i nogle supermarkeder.

• Gylp

  Gylp af fostervand de første par dage

  Det første døgns tid efter fødslen kan jeres barn være forkvalmet og generet af fostervand, som det har slugt. Barnet kan gylpe fostervandet op og måske synke det igen. Måske er der lidt gul råmælk i det fostervand, barnet gylper op. Det er helt normalt.

  Hvis jeres barn gylper, så tag det op eller læg det på siden med hovedet lidt nedad og klap det samtidigt blidt på ryggen, så barnet bedre kan komme af med fostervandet.
  
  

  Gylp af modermælk og modermælkserstatning

  Bøvsning og gylpning forekommer hos de fleste spædbørn og skyldes tilbageløb af maveindhold til spiserøret og svælget (såkaldt refluks).
  
  Barnet kan gylpe lige efter måltidet i forbindelse med, at det bliver bøvset. Det er også normalt, at barnet gylper mellem måltiderne. Det sker er typisk i forbindelse med bevægelse, stillingskift, tryk på maven og lignende.
  
  De fleste spædbørn har dette symptom frem til 7-8 måneders alderen, men de fleste vokser fra symptomerne og bliver ubesværede omkring 12 måneders alderen. Det er derfor sjældent at gylp eller refluks medfører egentlig sygdom
  
  Der er først tale om sygdom, hvis der opstår komplikationer, eller hvis det går ud over barnets trivsel. Kun ét ud af 200 børn har såkaldt reflukssygdom (GERD).
  
  Det er ikke normalt, hvis barnet sammen med gylp:

  • har hyppige opkastninger med mangelfuld trivsel
  • gaber
  • bøvser
  • hikker
  • har pibende vejrtrækning
  • hoster
  • nyser
  • har spædbarnskolik.

  Unormal gylpen eller refluks kan ofte behandles med mindre tiltag, og det er meget sjældent nødvendigt med medicinsk behandling eller operation.

• Det bløde punkt

  Det nyfødte barns kranium består af kranieplader, som først begynder at vokse sammen i løbet af barnets første leveår. Det er smart, fordi hovedet således kan tilpasse sig fødselskanalen i den vaginale fødsel, og fordi at hjernen er det organ i det lille barns krop, der vokser hurtigst det første år af barnets liv.

  Øverst på barnets hoved, er der et større område, et blødt punkt, hvor kranieknoglerne ikke ligger op ad hinanden. Det er ufarligt at røre eller nusse barnets hoved hen over dette punkt, men ligger barnet hos eksempelvis større søskende er det vigtigt at fortælle dem, at de ikke må trykke ned i dette bløde punkt.

• Navlestumpen

  Når moderkagen har løsnet sig efter fødslen, er der ikke længere gennemstrømning af blod i navlesnoren. Navlestumpen er herefter blot organisk materiale, som skal tørre ud eller rådne en smule, hvorefter den falder af af sig selv. Det sker typisk 3-10 dage efter fødslen. Navlestumpen kan lugte grimt, hvis den går i let forrådnelse, men det er ufarligt. Man skal holde navlestumpen ren og lade den få luft, ligesom et sår. Stram derfor ikke bleen for megen hen over stumpen, og buk eventuelt bleen ned under navlestumpen. Sørg altid for at holde navlestumpen ren og tør. Det er nok at tørre af med spidsen af en klud eller stofble. Hvis I vasker navlestumpen, er det nok med rent vand og eventuelt lidt uparfumeret sæbe - husk altid at tørre navlestumpen godt efterfølgende.
  
  Lige inden navlestumpen falder af, sidder den måske kun akkurat fast i noget der ligner sytråde, men lad den sidde, indtil den falder af selv. Der kan komme lidt blødning fra navlestumpen i forbindelse med, at den løsner sig, dette er også ufarligt. Barnet må gerne komme i bad, inden navlestumpen er faldet af. Husk bare altid at vaske barnets ansigt og øjne med en ren klud, og ikke bruge vandet, som resten af kroppen har været i, til dette.
  
  Huden omkring navlestumpen kan sagtens se rød og irriteret ud, i forbindelse med at stumpen løsner sig, akkurat ligesom kanten af et sår, lige inden det falder af. Det er normalt. En sjælden komplikation er infektion i navlestumpen. Tegn på dette er en rødme i huden svarende til en spids trekant lige over navlestumpen eller rødmen der breder sig rundt om navlestumpen samt hævelse i huden. Har du mistanke om infektion, skal du straks kontakte læge eller sundhedsplejerske.
  

• Huden

  Det nyfødte barns hud er meget følsom overfor varme. Derfor kan huden hurtigt blive rød, hvis barnet har haft det for varmt. Barnet kan også have forskellige slags ufarlige knopper, som det enten er født med, eller som kommer indenfor de første par uger. Knopperne kan være røde eller ligne små bumser. Begge dele forsvinder igen uden at skulle behandles.
  
  Nogle babyer fødes med meget tør og afskallende hud. Dette er typisk babyer, som er født efter terminsdatoen. Uanset om jeres baby er født med tør hud eller ej, så vil jeres baby få tør og afskallende hud i løbet af den første uge. Det er en naturlig del af overgangen fra at leve i fostervand i 9 måneder til at skulle være udenfor livmoderen. I bør ikke smøre jeres babys hud med cremer eller olier men bare vente til den skaller af. Indenunder er der fin og glat babyhud. Hvis jeres babys hud dog bliver så tør, at der kommer sprækker, kan I med fordel smøre med modermælk eller lanolinsalve/lansinoh.

  Blå hænder og fødder

  Blå hænder og fødder er helt naturligt umiddelbart efter fødslen. Dette sker, fordi jeres barn prioriterer at ilte de vigtigste organer, frem for at føre blod ud til hænder og fødder. Dette går typisk væk i løbet af de første timer efter fødslen, når barnet har vænnet sig til at være udenfor livmoderen. Det kan også ses senere, hvis jeres barn bliver koldt. I det tilfælde vil barnt igen prioritere, at blodforsyningen går til de vigtigste organer, og derfor kan barnet igen få blå hænder og fødder. Sørg derfor for at holde jeres barn varmt nok, men ikke for varmt. Det er normalt og helt okay, at barnets fødder og hænder er kolde, men uden at være blå. Hvis jeres barn derimod begynder at blive blå omkring læberne eller generelt blå/bleg i huden, er det tegn på iltmangel, og I skal tage kontakt til en fagperson straks.

  Gulsot

  Op i mod 30 % af alle nyfødte bliver gule i huden indenfor den første uge efter fødslen. Det kaldes gulsot og er en ophobning af stoffet bilirubin i blodet. Gulsot er for langt de fleste børn ufarligt, men det kan være nødvendigt at behandle. Hvis niveauet af bilirubin i barnets blod bliver meget højt, kan det påvirke hjernen. Derfor skal du henvende dig til sundhedspersonalet, hvis:
  
  

  • Barnet er gult over hele kroppen, også i det hvide område i øjnene.
  • Barnet er gult og samtidig sløvt, hvilket vil sige, at det sover meget, er svært at vække til måltiderne og melder sig selv mindre og mindre.
  • Barnet er gult, og afføringen ikke er begyndt at skifte fra sort til tyndere grønt 2 døgn efter fødslen (se også “afføring og vandladning” i dette kapitel).

  Hvis dit barn er ved at blive gult i huden, og du ammer, så kan du med fordel sætte ammehyppigheden op til 10-12 amninger i døgnet. Hvis der er brug for yderligere behandling, kan barnet blive indlagt på Neonatalafsnit 12-13, hvor det skal ligge under et særligt lys. Dette lys nedbryder den for store mængde bilirubin. Behandlingen tager typisk 1-2 døgn, og I kan derefter blive udskrevet igen.

  I sjældne tilfælde bliver barnet ved med at være gult, i al den tid man fuldammer. Denne form for gulsot er fuldstændig ufarlig. Dog skal bilirubinniveauet kontrolleres med en blodprøve, når barnet er 14 dage gammelt.

  Solbeskyttelse

  Helt små børn bør ikke være ude i solen. Det bliver hurtigt for varmt, og deres sarte hud bliver let skoldet. Hvis I skal være ude, anbefales let men langærmet tøj og skygge. Desuden anbefales det at beskytte barnet mod sol- og genskin ved at smøre solcreme i høj faktor i barnets ansigt samt hænder og fødder, hvis disse er bare.

• Negle

  Når barnet er nyfødt, har det ofte meget lange negle. I starten er de bløde og kan ‘nulres’ eller bukkes, til de knækker eller falder af. Senere, når de er blevet hårde, kan de klippes med en neglesaks – klip altid neglene lige over. Man kan eventuelt bruge en lille neglefil til at afrunde hjørner, så neglene ikke river eller kradser barnet.

• Hår

  Hvis barnet ikke har meget hår, er det ikke nødvendigt at bruge shampoo. Hvis barnet derimod har meget hår, kan det være en god idé at bruge shampoo engang imellem. Det er dog ikke nødvendigt, hver gang barnet er i bad, ofte er det nok bare at bruge rent vand.

• Arp

  Arp er grå/brunlige skæl i hovedbunden, der klør og er ubehagelige for barnet. Arp kan forebygges ved at massere hovedbunden grundigt hver dag og rede barnets hår med en tættekam.
  
  Hvis jeres barn har fået arp, kan det fjernes med olie, som kan løsne skællene. Lad olien sidde nogle timer, og tæt herefter barnet med en tættekam. Behandlingen kan gentages, hvis du ikke får alt arp væk på en gang.

• Trøske

  Trøske er svamp i barnets mundhule. Det ses ved hvide belægninger på tungen, i ganen og på den indvendige side af kinderne. Belægningerne kan ikke tørres af med fingrene eller en klud. Nogle milde trøskeinfektioner vil gå over af sig selv, uden at I bemærker dem. Dog kan barnet i nogle tilfælde have ondt ved amning. Hvis dit barn har trøske, vil du også ofte have svamp på brystet og derfor have smerter ved amning. I kan forsøge at vaske barnets mund med en vatpind eller hjørnet af en stofble dyppet i danskvand.
  
  Hvis dit barn har trøske, skal I begge i behandling gennem egen læge. Du skal have en recept på mundhulegel til dit barn, som dit bryst også skal behandles med.

• Tænder

  Barnets tænder anlægges allerede i den 7. graviditetsuge, men bryder som regel først frem omkring 6-månedersalderen.
  De fleste tandfrembrud går problemfrit. Nogle forældre oplever dog, at deres børn får ”tandfeber” med uro og feber – der er dog ikke nogen evidens for dette. Man bør ikke behandle sit barn med medicin eller påføre lokalbedøvende salve på gummerne.

  De første tegn på tandfrembrud er ofte, at jeres barn begynder at savle mere, end det plejer. Ofte søger barnet noget at tygge på og kan finde lindring ved at tygge på en kold bidering, der har været i køleskabet.

  Allerede før jeres barn får tænder, kan det være fint at indføre en daglig tandbørstning, dog uden tandpasta – dette får jeres barn til lettere at acceptere at skulle have børstet tænder senere hen. Man kan også tørre barnets gummer med en ren og fugtig klud.

  Forebyggelse af huller i tænderne

  Allerede før tænderne kommer, kan man begynde at beskytte dem. Man kan overføre bakterier fra sin egen mund til barnet ved at dele ske med barnet. Det betyder også, at man skal undgå at sutte på ting, som barnet skal have i munden – hvis sutten skal gøres ren, så gør det med vand, frem for selv at sutte sutten ren.