Barnets trivsel og udvikling

Jeres nyfødte barn kan fortælle jer, når det har brug for jer, men ikke hvad det har brug for. Derfor skal I lære at aflæse jeres barns signaler. Når barnet græder, kan det betyde forskellige ting. Det kan være sultent, det kan have brug for trøst og omsorg, det kan have afføring i bleen eller have det for koldt eller varmt. Det kan være træt og have behov for at få hjælp til at falde i søvn. Måske har det luft i maven, som er ubehageligt.

Det tager tid som forælder, at lære de forskellige typer af gråd at kende, og selv efter lang tid, kan du blive i tvivl. Det vigtige her er ikke, om du læser dit barn korrekt hver gang, men at du forsøger, at du bevarer roen og møder dit barn med omsorg og forståelse.

Selv det helt nyfødte barn har behov for social kontakt, øjenkontakt og at blive snakket til.

Se en video om den nyfødtes behov for social kontakt og pauser (YouTube)

Gråd er en af jeres barns måder at kommunikere og udtrykke sig på. Gråd kan signalere behov for mad, tryghed, varme, kærlighed og omsorg.  
Babygråd kan være meget stressende for forældre at være i, og man kan i nogle tilfælde føle sig magtesløs. Men babygråd er en måde for jeres barn at sikre sig, at I vil forsøge at imødekomme barnets basale behov.

Nogle gange kan det være svært at forstå, hvorfor barnet græder. Nogle gange er der ikke noget, der virker for at trøste barnet, og måske finder man aldrig ud af, hvorfor barnet græd – men så længe dit barn er sammen med dig eller en anden omsorgsfuld voksen, er det ikke farligt for barnet at være ked af det. Det vigtigste er, at dit barn får erfaring med, at der er nogen som vil og kan hjælpe, også selv om hjælpen “bare” er at blive holdt tæt.

Spædbarnet har 6 forskellige stadier spændende fra dyb søvn til gråd. Du kan se dem i billedgalleriet herunder:

Det er jeres beslutning, om jeres barn skal have en sut. Vi anbefaler dog, at I først introducerer sutten, når amningen er godt i gang. Mange spædbørn kan få stillet deres suttebehov ved brug af en narresut og melder sig derfor ikke til amning, hvilket så medfører, at barnet ikke får nok mad. Vent derfor med at give jeres barn en sut, indtil I kender barnet så godt, at I ved hvornår det er sultent, og hvornår det ikke er.

Sundhedsstyrelsen fraråder brugen af narresut til raske børn, indtil amning er etableret, fordi det opleves, at sutten bruges til at trøste eller holde barnet hen, hvor det i stedet burde lægges til brystet. Når et barn sutter på narresutten bruger det en anderledes sutteteknik, end når det dier. Det kan bevirke, at barnet bliver sutteforvirret, og etableringen af amning og ammevarighed kan påvirkes. Såfremt I vælger at introducere en narresut, før amningen er veletableret, bør I være særligt opmærksomme på, at jeres barn kommer hyppigt til brystet, minimum 8 gange i døgnet og gerne mere. Narresutten bør ikke bruges til at holde jeres barn hen – hvis barnet viser tegn på sult, bør det tilbydes brystet, også selv om det er kort tid siden sidste amning.

Rengøring af narresut

Narresutter skal rengøres 1 gang i døgnet. Vask sutten med sæbe/opvaskemiddel for at få mælkerester af. Skyl derefter sutten under den kolde vandhane. Læg sutten i en bøtte eller gryde, hæld kogende vand over, og lad den stå i 5 minutter. Opbevar den rene sut i en beholder med låg.

Hvis barnet er rask, tager på i vægt, får nok næring og har tilstrækkelig vandladning og afføring, så er barnet i trivsel. Sundhedsplejersken hjælper forældrene med at sikre, at barnet trives, ved at veje og måle barnet, samt tale med forældrene om, hvordan det går. Ind i mellem disse aftaler med sundhedsplejersken, kan I forældre også sikre jer barnets trivsel ved at lægge mærke til følgende typsiek trivselstegn: 

• Barnet melder sig og er vågent og opmærksom.
• Barnet viser interesse for at spise.
• Barnet falder til ro efter måltidet.
• Barnet tisser (én tisseble pr. levedøgn, én tisseble første døgn, to tissebleer andet døgn osv. frem til sjette døgn, hvorefter der skal være seks-otte tissebleer pr. døgn).
• Barnets afføring skifter farve (hos fuldammende børn kan hyppigheden af afføring variere meget).
• Barnet er ikke meget sløvt.
• Barnet er veltilpas det meste af tiden og er ikke meget grædende eller utrøsteligt.
• Barnets hud har pæne farver (ikke bleg, blå, højrød eller gul).
• Barnet virker generelt tilpas.
• Barnet tager på i vægt og følger sin vægtkurve.
• Barnet har et vægttab på max 7-10% efter fødslen.
• Barnet er tilbage på sin fødselsvægt på 10.-14. levedag.
• Barnet tager omkring 175 g på om ugen.

Se også trivselsskemaet fra barselsgangen i Hjørring herunder (klik på billedet for at få vist hele skemaet).

Forskellige børn i forskellige aldre har forskellige søvnmønstre. En nyfødt sover cirka 16-20 timer i døgnet, men spædbørn er forskellige, og det er deres søvn også. Det nyfødte barn (1-4 uger) sover i kortere perioder af 2-4 timer ad gangen. Nogle tager kortere lure, andre tager længere lure ad gangen. Ved 6 uger begynder barnet at kende forskel på dag og nat og sover måske ét længere stræk på 4-6 timer ad gangen om natten. Indtil 6 måneders alderen har barnet brug for mad hver anden eller tredje time, også om natten. Herefter sover barnet gradvist i længere tid ad gangen. Døgnrytmen bliver mere stabil ved 4-12 måneders alderen, og barnet begynder at sove igennem (5-6 timer i streg).

Metoder til at skabe ro:

• Sørg for ro omkring barnet – sluk for tv/mobiltelefon/iPad/pc og dæmp lyset.
• Vær nærværende for jeres spædbarn
• Syng gerne for jeres spædbarn - det stimulerer spædbarnets hjerneudvikling og før-sproglige udvikling.
• Kropskontakt – gerne hud mod hud. Børn, der er meget i favn, græder mindre. Svøb eventuelt barnet.
• Put barnet, når det er træt, mæt, roligt og trygt.
• Giv en sut, sovebamse eller sutteklud - det skaber tryghed.
• Luft ud før sovetid og træk gardinerne for vinduet, så rummet er mørkt. Sørg for at barnet ikke sover for varmt.
• Brug faste sovetider og putteritual fra dit barn er 4-6 måneder.

Hvis barnet virker glad og veltilpas i de vågne perioder, tager på og generelt trives, så er der ikke et bestemt søvnmønster, som det raske barn skal sove efter. Det er meget individuelt, hvilket behov netop dit barn har.

At sove udenfor

Barnet kan begynde at sove ude, når det har nået sin fødselsvægt og det trives. Det er vigtigt at klæde barnet på efter vejret og tjek regelmæssigt om barnet har det for varmt eller koldt. Barnet må sove udenfor i op til 10 minusgrader.

Sommer og sol

Klæd barnet let på og brug en tynd dyne eller et tæppe over barnet. Sørg for, at barnevognen står i skyggen. Det kan være en god idé at bruge et myggenet over barnevognen, så barnet ikke bliver irriteret af insekter. En stofble foran åbningen kan give for høje temperaturer i barnevognen og begrænse luftcirkulationen. Der skal være fri udluftning til barnet.

Vinter og kulde

Det kan være en god idé at isolere barnevognen med en uldmadras eller aviser under madrassen om vinteren. Klæd barnet godt på og put det under en varm dyne eller brug en sovepose/voksipose. Stil barnevognen i læ for blæst. Hvis temperaturen er under minus 10 grader, anbefales det, at barnet sover inde.

Regn

Stil barnet under halvtag, når det regner. Det anbefales ikke at bruge regnslag, da det kan begrænse luftcirkulationen i barnevognen. Hvis du bruger regnslag, så er det en god idé at lade en åbningen være fri. Tjek, at regnslaget er åndbart, så der ikke dannes fugt på indersiden, og at elastikken i regnslaget slutter tæt, så barnet ikke kan få fat i regnslaget.

Nyfødte børn kan ikke selv regulere deres kropstemperatur. Derfor skal I som forældre hjælpe jeres barn med at regulere kropstemperaturen ved at give det tøj på, der passer til vejret og temperaturen. Jeres barn må hverken være for koldt eller for varmt. Bomuld og uld er gode materialer til børn.

Vi anbefaler, at I vasker nyt tøj, inden det tages i brug, da der kan være kemikalier i tøjet, der kan irritere barnets hud. Ligeledes er det en god idé at klippe vaskeanvisningsmærker af, da de kan irritere huden.

Uro, udviklingsspring, "tigerspring" - kært barn har mange navne. Hvis man tænker over, hvor meget det lille barn udvikler sig og skal lære i løbet af det første år, synes det logisk, at det ind i mellem bliver uroligt, og har behov for mere tryghed, mere mad, brug for at græde mere og har sværere ved at falde til ro. Disse perioder vil altid være tidsbegrænsede, og et godt råd til forældrene i disse situationer er, at rumme barnets forskellige reaktioner og forsøge at hjælpe barnet til at finde roen igen. Måske skal man i disse perioder være mere hjemme, barnet skal svøbes stramt eller ammes mere, for at falde i søvn. Nogle børn skal i vikle på mor eller partner, eller vugges i søvn, for at finde roen.

Mange forældre oplever disse perioder som hårde på grund af den pludselige ændring i adfærd. Forældrene får måske også mindre søvn i disse perioder, som kan vare alt fra få dage til flere uger. Dette er dog helt normal adfærd for det lille barn. Dagene er uforudsigelige. Forsøg at hjælpe hinanden så godt I kan, og hvis man er alene, så bed om hjælp fra det nære netværk.

Mange forældre gør brug af appen 'Vidunderlige uger', der forklarer om de såkaldte "tigerspring" - der er dog ingen videnskabelig belæg for, at tigerspring faktisk findes eller at alle børn har de samme udviklingsperioder. Som forældre vil man ofte se det man forventer at se, derfor kan forventningen om at ens barn går ind i et "tigerspring" gøre, at det er det man ser hos sit barn - et barn som er ekstra uroligt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning, indtil barnet er 6 måneder gammelt. Nogle børn begynder at vise interesse for skemad inden – dette er dog ikke nødvendigvis et tegn på, at jeres barn er klar til at spise skemad, da jeres barn vil udvise interesse for næsten alt, I sidder med. Barnet skal dog være minimum 4 måneder, inden det begynder at få andet end modermælk eller modermælkserstatning, da det først her har et tarmsystem der er modent nok til at fordøje maden. Det er dog bedst at vente til barnet er fyldt 6 måneder. Nogle børn er ikke klar til at blive introduceret til skemad ved 6-månedersalderen. Hvis barnet trives og tager på i vægt, er det okay, at overgangen til mad tager flere måneder.

Amning sideløbende med introduktion til skemad, er vigtigt, da modermælken hjælper barnets tarme med at omdanne maden.

Grød og mos

Når barnet begynder at blive introduceret til grød og mos, begynder en overgangsfase, som slutter, når barnet spiser den mad, som resten af familien spiser. Sundhedsstyrelsen har udgivet pjecerne “Mad Til Små” og “Mad og måltider til småbørn”, som begge ligger tilgængelige på nettet. Her kan I få inspiration til, hvilken slags mad barnet gerne skal tilbydes, og opskrifter til at lave grød og mos selv.

Baby Led Weaning (BLW)

De senere år er BLW-metoden vundet mere frem, når det angår det lille barns introduktion til mad. BLW betyder direkte oversat ‘baby ledet afvænning’ og går i korte træk ud på, at barnet selv styrer overgangen fra modermælk eller flaske til fast føde. Overgangen foregår derfor i barnets eget tempo.

Forskning viser, at børn, som er introduceret til mad med BLW-metoden er mindre kræsne ved 1,5-2-årsalderen, og at disse børn generelt bliver ammet længere, end børn introduceret til grød og mos på traditionel vis.

BLW er ikke anbefalet af den danske Sundhedsstyrelse, men hvis I finder interesse for at følge BLW-metoden, findes der både engelsk- og dansksprogede bøger på biblioteket, som man kan låne.

Social udvikling

Et nyfødt barn opfatter ikke sig selv som et selvstændigt menneske, men som en del af sin mor. Derfor er kærlighed, omsorg, varme og tryghed det vigtigste for jeres nyfødte barn, de næste måneder. De første tre måneder af et spædbarns liv omtales ofte ‘det fjerde trimester’, fordi barnet i denne periode langsomt skal vænne sig til livet udenfor livmoderen. Dette kræver nærhed, hud mod hud kontakt, omsorg, ro og masser af kærlighed fra barnets forældre. Barnet fortsætter med at have et stort behov for at være i tæt kontakt med jer. Dette kan gøres lettere ved fx at anvende en strækvikle eller en bæresele egnet til en baby.
I kan ikke forkæle et spædbarn. Omsorg og nærvær fra forældre gør, at børn føler sig mere trygge, både her og nu, men også senere i livet. Det er dokumenteret, at den tryghed børn får fra deres forældre, gør dem mere robuste og modstandsdygtige gennem deres liv. Forældrenes omsorg og nærvær styrker barnets evne til at regulere stress og vanskelige følelser senere i livet. Men husk, at dette er en lang proces, og følelsesregulering skal læres gennem sam-regulering - små børn kan ikke regulere deres egne følelser og har brug for jer til at hjælpe og guide.

Motorisk udvikling

Barnets udvikling sker i en fastlagt rækkefølge. Først lærer barnet at løfte og holde hovedet, så at kravle, stå og gå. Det er dog individuelt, hvornår hvert barn når sine milepæle. Det afhænger af fødselstidspunkt (i forhold til termin), temperament og meget andet. Derfor skal man ikke sammenligne sit barn med andre børn på samme alder – hold i stedet øje med, at dit barn hele tiden udvikler sig. Nogle børn prioriterer motorikken først, mens andre prioriterer sproget først - der er ikke noget rigtigt og forkert, bare forskellige interesser.

Leg

Barnet har brug for at ligge på maven for at træne nakken fra starten, men der går fortsat flere måneder, før jeres barn kan holde hovedet selv. Jo mere I træner, des hurtigere går det.
Læg barnet på maven, når det er glad og tilfreds, og stop, når barnet begynder at blive ked eller irriteret. Træn gerne flere gange om dagen, også når du pusler dit barn.
Det bedste redskab til udvikling for dit nyfødte barn er dit ansigt, din krop og stemme. I kan øve motorik og styrke barnets muskler, når I fx giver tøj på eller skifter ble.
Når du leger med dit barn, så husk altid at gør det på barnets præmisser. Hvis barnet viser tegn på at sige fra, er det vigtigt at stoppe, så barnet fortsat synes, at det er sjovt, næste gang I prøver.

Social udvikling

Når jeres barn er 4-6 uger, kommer de første beviste smil. Jeres barn har længe kunnet smile ubevidst som tegn på velvære under søvn og amning.
Barnet begynder også at kunne holde øjenkontakt i længere tid og er meget optaget af ansigter og mimik. Smil til barnet, og vent til det smiler igen. Ræk tunge til barnet, og vent til barnet rækker tunge af dig. Barnet er optaget af at efterligne dine ansigtsudtryk.

Motorisk udvikling

Det er vigtigt at lægge barnet på maven ofte i løbet af barnets tidlige liv.
I løbet af den første måned skal dit barn kunne løfte hovedet kortvarigt. Du skal stadig støtte barnets hoved, når du løfter barnet.
Barnet har oftest knyttede hænder og arme og ben er bøjet ind. Når barnet en gang imellem ligger med åbne hænder og strakte arme, er det tegn på total afslappelse.

Leg

Jeres ansigt er fortsat barnets bedste ”legetøj”. Tal med og syng for jeres barn og øv jer i mimik. I kan fx række tunge, smile eller gabe. Lav ét udtryk ad gangen og vent et til barnet prøver at efterligne udtrykket. Hvis I smiler meget, vil jeres barn også smile meget.

Brug kun få legesager ad gangen. Et eller to stykker er rigelig stimulans til et lille barn. Det kan fx være et sansetæppe med fx spejl og billeder, som barnet kan kigge på, og et aktivitetsstativ gerne med få legesager på.

Stræk- og krydsbevægelser kan med fordel introduceres til barnet ved hjælp af leg.

Stræk og bøj

Hold barnets hænder og ”fold” barnets arme ind over kroppen og stræk dem ud igen - også gerne op og ned.

”Cykl” med barnets ben ved at holde fast i underbenene og lave blide cyklebevægelser med benene.

Krydsbevægelser

Krydsbevægelser er vigtigt for at forbinde de to hjernehalvdele og er en vigtig del af at lære at kravle og gå.
Krydsbevægelser kan fx laves ved at holde fast i højre underben og venstre hånd og føre de to mod hinanden ind over barnets mave.

Hvis I har lyst, kan I lave alle øvelserne til en sang, fx ”Jeg gik mig over sø og land”, hvor I synger om krydseland (kryds arme og ben hen over kroppen, det styrker hjernebjælken og er vigtig for at lære at koordinere bevægelser til at kravle og gå) og strækkeland (stræk arme over hovedet, det styrker smidigheden).

Styrk barnets vestibulærsans

Vestibulærsansen har betydning for barnets balance og tolerance overfor fx køresyge senere i livet. I kan fx stimulere vestibulærsansen med en sansegynge, hvor barnet gynges eller vugges blidt.

Social udvikling

Når barnet er 6-8 uger, vil den første pludren begynde. Barnet kan have en lang samtale med sig selv, hvor det gentager den samme lyd igen og igen. Når I leger sammen, så gentag de lyde, som barnet laver – dette er starten på at forstå samtalens samspil: “Når jeg siger en lyd, vil mor eller far svare med en lyd”. Tal også med jeres barn om, hvad I laver: “Nu skal du have skiftet ble, så nu går vi ud til puslebordet. Se den fine uro...” og hvad I ellers kan finde på at tale om.

Motorisk udvikling

Jeres barn øver sig i at dreje hovedet fra side til side, når det ligger på ryggen.

Leg

I kan stimulere barnets sanser ved at have legetøj med forskellige farver og teksturer, og ting der knitrer, når barnet rører ved dem. Desuden kan det være godt med et aktivitetsstativ med legetøj, som barnet kan øve sig i at række ud efter. Husk at hænge legetøjet, så barnet kan nå det.

Social udvikling

Barnet begynder at orientere sig mere ud mod verden og er klar til flere sanseindtryk. Det kan være godt at tage jeres barn med udenfor, så det kan mærke vind og høre lyde udenfor.
Barnet begynder at blive mere opmærksomt og kan følge dig med øjnene og vil begynde at give lyd fra sig, når du forlader rummet. Måske begynder jeres barn at le, når I leger.

Motorisk udvikling

Jeres barn begynder at få mere kontrol over sin krop. Jeres barn kan snart holde sit eget hoved og kan sidde op med støtte.
Jeres barn vil øve sig på at gribe efter legetøj. I starten vil det formentlig mest være et dask ud efter legetøjet, senere griber det rigtigt og trækker legetøjet ind mod sig selv.

Leg

Barnet vil fortsat gerne se på ansigter og mimik. Ofte er det også spændende for jeres barn at se på sig selv i et spejl – selv om barnet ikke er bevidst om, hvem der er i spejlet. Det kan også være en god idé med noget bidelegetøj, et rasleæg eller rangle.
Det kan være en god idé at placere legetøj til én side, så barnet skal forsøge at vende sig efter det. Træn desuden med barnet at rulle fra mave til ryg og omvendt. Mave til ryg kommer først.
Hvis I vil bygge videre på ‘Jeg gik mig over så og land’, så kan I langsomt tilføje flere lande, der passer til barnets udvikling, fx rulle/trille land (tril barnet forsigtigt fra side til side), fange-land (hvor du hjælper barnets tæer op mod barnets mund, det styrker de dybe mavemuskler), hoppeland - først, når barnet kan holde sit eget hoved (øger tolerancen for pludselige fald og bump, når barnet øver sig på at kravle eller gå).

Social udvikling

Når børn er omkring 4 måneder gamle, begynder de ofte at være mere opmærksomme på verden omkring sig. Det betyder også, at barnet let bliver forstyrret under amningen og ikke kan koncentrere sig.
Barnet bruger hele sin krop, mimik og stemme for at få jeres opmærksomhed.

Motorisk udvikling

Kroppen bliver stærkere, og barnet øver sig fortsat i at hæve sig op på armene og kigge sig omkring. Barnet undersøger legetøj med munden.

Leg

Nyt legetøj, som kan være sjovt for jeres barn, er bøger og sangbøger med billeder og børnesange. Ting, der ruller, og sæbebobler. Desuden er dette en tid, hvor jeres barn undersøger alting med munden, så vær sikre på, at det I giver jeres barn ikke er så småt, at barnet kan få det helt ind i munden, hvor det kan sætte sig fast i halsen.
Det kan være en god idé at fortsætte med at øve barnet i at trille både fra mave til ryg og fra ryg til mave.
Balancelege er fortsat gode for at styrke barnets muskulatur og vestibulærsans. I kan med fordel lade barnet "flyve" på jeres underben, da det både stimulerer muskulatur og balance.
Når sundhedsplejersken undersøger jeres barn ved 4-måneders alderen, vil hun blandt andet undersøge barnets styrke i kroppen.

Social udvikling

Barnet kan nu føre en pludredialog og vente på sin tur til at svare, når I snakker sammen.

Barnet griner mere og prøver stemmen af med større variation.

Barnet bliver mere reserveret overfor fremmede og foretrækker sin nærmeste omsorgsperson.

Motorisk udvikling

Jeres barn begynder at støtte på benene, når det bliver holdt i oprejst stilling. Måske begynder jeres barn at skubbe sig baglæns, når det ligger på maven – det er første skidt på vej til at bevæge sig fremad og kravle.

Barnet er blevet god til at gribe efter ting og kan flytte genstande fra den ene hånd til den anden.

Leg

Fortsæt med lege, der stimulerer både muskler og balance som ovenfor.
Barnet begynder at være optaget af at øve sig i sanglege og fagtelege, fx Klappe, klappe kage og Ride, ride ranke.

Social udvikling

Barnet kan adskille sig selv fra sine forældre og begynder nu at reagere på sit eget navn.

Motorisk udvikling

Barnet vender sig fra mave til ryg og måske omvendt. Det begynder at lave hoppebevægelser, når det holdes i oprejst stilling. Barnet øver sig i at "klappe kage" og slå ting sammen og mod hinanden og øver sig i at koordinere sine håndbevægelser og kan holde noget i den ene hånd, mens det rækker ud efter noget med den anden.

Leg

Lad dit barn lege frit på gulvet eller et tæppe med et fast underlag og placer legetøj i en cirkel rundt omkring barnet, i starten i en afstand, så barnet kan få fat i det, når det strækker sig. Lad barnet bevæge sig rundt i cirkler, mens det prøver at få fat i legetøjet. Stille og roligt kan afstanden øges, så barnet skal ”kravle” for at få fat på legetøjet.
Træn gerne barnet i at komme op i kravle-stilling, ved fx at have en blød bold på 14-15 cm i diameter under barnets mave.