Familiestart
Jeres nyfødte barn kan fortælle jer, når det har brug for jer, men ikke hvad det har brug for. Derfor skal I lære at aflæse jeres barns signaler. Når barnet græder, kan det betyde forskellige ting. Det kan være sultent, det kan have brug for trøst og omsorg, det kan have afføring i bleen eller have det for koldt eller varmt. Det kan være træt og have behov for at få hjælp til at falde i søvn. Måske har det luft i maven, som er ubehageligt.
Det tager tid som forælder, at lære de forskellige typer af gråd at kende, og selv efter lang tid, kan du blive i tvivl. Det vigtige her er ikke, om du læser dit barn korrekt hver gang, men at du forsøger, at du bevarer roen og møder dit barn med omsorg og forståelse.
Selv det helt nyfødte barn har behov for social kontakt, øjenkontakt og at blive snakket til.
Se en video om den nyfødtes behov for social kontakt og pauser (YouTube)
Gråd er en af jeres barns måder at kommunikere og udtrykke sig på. Gråd kan signalere behov for mad, tryghed, varme, kærlighed og omsorg.
Babygråd kan være meget stressende for forældre at være i, og man kan i nogle tilfælde føle sig magtesløs. Men babygråd er en måde for jeres barn at sikre sig, at I vil forsøge at imødekomme barnets basale behov.
Nogle gange kan det være svært at forstå, hvorfor barnet græder. Nogle gange er der ikke noget, der virker for at trøste barnet, og måske finder man aldrig ud af, hvorfor barnet græd – men så længe dit barn er sammen med dig eller en anden omsorgsfuld voksen, er det ikke farligt for barnet at være ked af det. Det vigtigste er, at dit barn får erfaring med, at der er nogen som vil og kan hjælpe, også selv om hjælpen “bare” er at blive holdt tæt.
Spædbarnet har 6 forskellige stadier spændende fra dyb søvn til gråd. Du kan se dem i billedgalleriet herunder:
Barnet har lukkede øjne og har rolig og regelmæssig vejrtrækning. Barnet ligger stille med afslappede og tunge ben og arme, bortset fra enkelte små spjæt og suttebevægelser.
Allerede før barnet vågner, kan man se, at det snart sker. Øjenene begynder at bevæge sig under øjenlågene og en hånd kommer måske op til munden. Dette kaldes let søvn.
Barnet sover ikke, men er heller ikke helt vågent. Barnet åbner måske øjnene og lukker dem igen.
Barnets øjne er åbne, og barnet søger øjenkontakt. Barnet viser interesse for ansigter og din stemme og er klar til samspil.
Barnet rynker brynene, og munden er lukket. Armene fægter væk fra kroppen, og barnet kommer med utilfredse lyde. Dette er sidste stadie inden gråd.
Øjnene er lukkede, og det er svært at få kontakt med barnet. Dette er barnets måde at fortælle jer, at det har brug for jer. Barnet skal have tæt kontakt for at bryde gråden.
Hvis barnet er rask, tager på i vægt, får nok næring og har tilstrækkelig vandladning og afføring, så er barnet i trivsel. Sundhedsplejersken hjælper forældrene med at sikre, at barnet trives, ved at veje og måle barnet, samt tale med forældrene om, hvordan det går. Ind i mellem disse aftaler med sundhedsplejersken, kan I forældre også sikre jer barnets trivsel ved at lægge mærke til følgende typsiek trivselstegn:
Se også trivselsskemaet fra barselsgangen i Hjørring herunder (klik på billedet for at få vist hele skemaet).
Forskellige børn i forskellige aldre har forskellige søvnmønstre. En nyfødt sover cirka 16-20 timer i døgnet, men spædbørn er forskellige, og det er deres søvn også. Det nyfødte barn (1-4 uger) sover i kortere perioder af 2-4 timer ad gangen. Nogle tager kortere lure, andre tager længere lure ad gangen. Ved 6 uger begynder barnet at kende forskel på dag og nat og sover måske ét længere stræk på 4-6 timer ad gangen om natten. Indtil 6 måneders alderen har barnet brug for mad hver anden eller tredje time, også om natten. Herefter sover barnet gradvist i længere tid ad gangen. Døgnrytmen bliver mere stabil ved 4-12 måneders alderen, og barnet begynder at sove igennem (5-6 timer i streg).
Metoder til at skabe ro:
Hvis barnet virker glad og veltilpas i de vågne perioder, tager på og generelt trives, så er der ikke et bestemt søvnmønster, som det raske barn skal sove efter. Det er meget individuelt, hvilket behov netop dit barn har.
Barnet kan begynde at sove ude, når det har nået sin fødselsvægt og det trives. Det er vigtigt at klæde barnet på efter vejret og tjek regelmæssigt om barnet har det for varmt eller koldt. Barnet må sove udenfor i op til 10 minusgrader.
Klæd barnet let på og brug en tynd dyne eller et tæppe over barnet. Sørg for, at barnevognen står i skyggen. Det kan være en god idé at bruge et myggenet over barnevognen, så barnet ikke bliver irriteret af insekter. En stofble foran åbningen kan give for høje temperaturer i barnevognen og begrænse luftcirkulationen. Der skal være fri udluftning til barnet.
Det kan være en god idé at isolere barnevognen med en uldmadras eller aviser under madrassen om vinteren. Klæd barnet godt på og put det under en varm dyne eller brug en sovepose/voksipose. Stil barnevognen i læ for blæst. Hvis temperaturen er under minus 10 grader, anbefales det, at barnet sover inde.
Stil barnet under halvtag, når det regner. Det anbefales ikke at bruge regnslag, da det kan begrænse luftcirkulationen i barnevognen. Hvis du bruger regnslag, så er det en god idé at lade en åbningen være fri. Tjek, at regnslaget er åndbart, så der ikke dannes fugt på indersiden, og at elastikken i regnslaget slutter tæt, så barnet ikke kan få fat i regnslaget.
Nyfødte børn kan ikke selv regulere deres kropstemperatur. Derfor skal I som forældre hjælpe jeres barn med at regulere kropstemperaturen ved at give det tøj på, der passer til vejret og temperaturen. Jeres barn må hverken være for koldt eller for varmt. Bomuld og uld er gode materialer til børn.
Vi anbefaler, at I vasker nyt tøj, inden det tages i brug, da der kan være kemikalier i tøjet, der kan irritere barnets hud. Ligeledes er det en god idé at klippe vaskeanvisningsmærker af, da de kan irritere huden.
Sundhedsstyrelsen anbefaler fuldamning, indtil barnet er 6 måneder gammelt. Nogle børn begynder at vise interesse for skemad inden – dette er dog ikke nødvendigvis et tegn på, at jeres barn er klar til at spise skemad, da jeres barn vil udvise interesse for næsten alt, I sidder med. Barnet skal dog være minimum 4 måneder, inden det begynder at få andet end modermælk eller modermælkserstatning, da det først her har et tarmsystem der er modent nok til at fordøje maden. Det er dog bedst at vente til barnet er fyldt 6 måneder. Nogle børn er ikke klar til at blive introduceret til skemad ved 6-månedersalderen. Hvis barnet trives og tager på i vægt, er det okay, at overgangen til mad tager flere måneder.
Amning sideløbende med introduktion til skemad, er vigtigt, da modermælken hjælper barnets tarme med at omdanne maden.
De senere år er BLW-metoden vundet mere frem, når det angår det lille barns introduktion til mad. BLW betyder direkte oversat ‘baby ledet afvænning’ og går i korte træk ud på, at barnet selv styrer overgangen fra modermælk eller flaske til fast føde. Overgangen foregår derfor i barnets eget tempo.
Forskning viser, at børn, som er introduceret til mad med BLW-metoden er mindre kræsne ved 1,5-2-årsalderen, og at disse børn generelt bliver ammet længere, end børn introduceret til grød og mos på traditionel vis.
BLW er ikke anbefalet af den danske Sundhedsstyrelse, men hvis I finder interesse for at følge BLW-metoden, findes der både engelsk- og dansksprogede bøger på biblioteket, som man kan låne.
Et nyfødt barn opfatter ikke sig selv som et selvstændigt menneske, men som en del af sin mor. Derfor er kærlighed, omsorg, varme og tryghed det vigtigste for jeres nyfødte barn, de næste måneder. De første tre måneder af et spædbarns liv omtales ofte ‘det fjerde trimester’, fordi barnet i denne periode langsomt skal vænne sig til livet udenfor livmoderen. Dette kræver nærhed, hud mod hud kontakt, omsorg, ro og masser af kærlighed fra barnets forældre. Barnet fortsætter med at have et stort behov for at være i tæt kontakt med jer. Dette kan gøres lettere ved fx at anvende en strækvikle eller en bæresele egnet til en baby.
I kan ikke forkæle et spædbarn. Omsorg og nærvær fra forældre gør, at børn føler sig mere trygge, både her og nu, men også senere i livet. Det er dokumenteret, at den tryghed børn får fra deres forældre, gør dem mere robuste og modstandsdygtige gennem deres liv. Forældrenes omsorg og nærvær styrker barnets evne til at regulere stress og vanskelige følelser senere i livet. Men husk, at dette er en lang proces, og følelsesregulering skal læres gennem sam-regulering - små børn kan ikke regulere deres egne følelser og har brug for jer til at hjælpe og guide.
Barnets udvikling sker i en fastlagt rækkefølge. Først lærer barnet at løfte og holde hovedet, så at kravle, stå og gå. Det er dog individuelt, hvornår hvert barn når sine milepæle. Det afhænger af fødselstidspunkt (i forhold til termin), temperament og meget andet. Derfor skal man ikke sammenligne sit barn med andre børn på samme alder – hold i stedet øje med, at dit barn hele tiden udvikler sig. Nogle børn prioriterer motorikken først, mens andre prioriterer sproget først - der er ikke noget rigtigt og forkert, bare forskellige interesser.
Barnet har brug for at ligge på maven for at træne nakken fra starten, men der går fortsat flere måneder, før jeres barn kan holde hovedet selv. Jo mere I træner, des hurtigere går det.
Læg barnet på maven, når det er glad og tilfreds, og stop, når barnet begynder at blive ked eller irriteret. Træn gerne flere gange om dagen, også når du pusler dit barn.
Det bedste redskab til udvikling for dit nyfødte barn er dit ansigt, din krop og stemme. I kan øve motorik og styrke barnets muskler, når I fx giver tøj på eller skifter ble.
Når du leger med dit barn, så husk altid at gør det på barnets præmisser. Hvis barnet viser tegn på at sige fra, er det vigtigt at stoppe, så barnet fortsat synes, at det er sjovt, næste gang I prøver.
Jeres ansigt er fortsat barnets bedste ”legetøj”. Tal med og syng for jeres barn og øv jer i mimik. I kan fx række tunge, smile eller gabe. Lav ét udtryk ad gangen og vent et til barnet prøver at efterligne udtrykket. Hvis I smiler meget, vil jeres barn også smile meget.
Brug kun få legesager ad gangen. Et eller to stykker er rigelig stimulans til et lille barn. Det kan fx være et sansetæppe med fx spejl og billeder, som barnet kan kigge på, og et aktivitetsstativ gerne med få legesager på.
Stræk- og krydsbevægelser kan med fordel introduceres til barnet ved hjælp af leg.
Hold barnets hænder og ”fold” barnets arme ind over kroppen og stræk dem ud igen - også gerne op og ned.
”Cykl” med barnets ben ved at holde fast i underbenene og lave blide cyklebevægelser med benene.
Krydsbevægelser er vigtigt for at forbinde de to hjernehalvdele og er en vigtig del af at lære at kravle og gå.
Krydsbevægelser kan fx laves ved at holde fast i højre underben og venstre hånd og føre de to mod hinanden ind over barnets mave.
Hvis I har lyst, kan I lave alle øvelserne til en sang, fx ”Jeg gik mig over sø og land”, hvor I synger om krydseland (kryds arme og ben hen over kroppen, det styrker hjernebjælken og er vigtig for at lære at koordinere bevægelser til at kravle og gå) og strækkeland (stræk arme over hovedet, det styrker smidigheden).
Barnet kan nu føre en pludredialog og vente på sin tur til at svare, når I snakker sammen.
Barnet griner mere og prøver stemmen af med større variation.
Barnet bliver mere reserveret overfor fremmede og foretrækker sin nærmeste omsorgsperson.
Jeres barn begynder at støtte på benene, når det bliver holdt i oprejst stilling. Måske begynder jeres barn at skubbe sig baglæns, når det ligger på maven – det er første skidt på vej til at bevæge sig fremad og kravle.
Barnet er blevet god til at gribe efter ting og kan flytte genstande fra den ene hånd til den anden.
Afsnit for Familiebarsel
Telefon
97 66 20 01Sikker mail
Skriv til os med Digital Post (login med MitID)Opdateret
