Almindelige udfordringer med amning

Uanset hvilke komplikationer der skulle opstå undervejs i graviditeten og fødslen, er det vigtigt at få hud mod hud-kontakt med din baby, så snart det er muligt, og påbegynde tidlig håndudmalkning. Bed personalet om hjælp til dette, og gør gerne allerede under din graviditet opmærksom på, at du ønsker at få hurtigt gang i amningen uanset, hvordan fødslen forløber.

Nogle kvinder, især førstegangsfødende, oplever, at mælkeproduktionen stadig ikke er kommet i gang 72 timer efter fødslen.

Forsinket mælkedannelse kan skyldes forskellige medicinske tilstande, men det kan også skyldes særlige omstændigheder omkring fødslen, som gør, at din mælkedannelse ikke bliver stimuleret tilstrækkeligt. Hvis der er risiko for forsinket mælkedannelse, er det ekstra vigtigt, at mor og barn forbliver sammen hud mod hud – og at moderen får hjælp til at lægge barnet til brystet, så snart det viser tegn på at vågne. Hvis du har fået morfin eller epiduralblokade under din fødsel kan det vare længere tid inden dit barn vil sutte efter fødslen. I disse situationer er det ekstra vigtigt med uafbrudt hud mod hud kontakt mellem dig og dit barn, samt tidlig håndudmalkning.

Hud mod hud-kontakt har betydning både for mælkeproduktionen og for barnets parathed til at tage brystet, samtidig er det vigtigt, at mælkeproduktionen bliver stimuleret. Så snart du er klar til det efter fødslen, kan du begynde at håndstimulere. Har barnet ikke suttet ved brystet inden for de første 6-8 timer, stimuleres mælkeproduktionen ved amning og/eller håndudmalkning hver 3. time eller oftere. Barnet kan eventuelt drikke den udmalkede mælk fra en lille kop/medicinbæger/snapseglas. Det er normalt unødvendigt at give barnet andet end moderens mælk.

Her ses et barn, der får modermælk ved hjælp af et lille medicinbæger.

 

Følgende kvinder har højere risiko for forsinket mælkedannelse:

• Kvinder, der har haft et kompliceret fødselsforløb
• Kvinder, der har fået akut eller planlagt kejsersnit
• Kvinder, der har haft et stort blodtab i forbindelse med fødslen, dvs. over 1 liter.
• Kvinder, der har fået brystoperation
• Kvinder, der tager antidepressiv medicin
• Kvinder, der har været i fertilitetsbehandling.

Du kan læse mere om de forskellige årsager herunder.

 

Kompliceret fødselsforløb

Et traumatisk fødselsforløb, en fødsel med vestimulerende drop, et langvarigt fødselsforløb og særligt en lang presseperiode kan medføre højere niveau af stresshormoner, som kan undertrykke de mælkedannende hormoner. Det er derfor ekstra vigtigt, at de første døgn efter fødslen bliver brugt på hud mod hud-kontakt med barnet, samt så meget hvile som muligt, for at skabe de bedste betingelser for kroppen til at danne mælk. Derudover skal du huske og spise og drikke rigeligt. Et godt råd er derfor at sove, når barnet sover, samt at have så få og så korte besøg som muligt fra familie og venner, så du har de bedste betingelser for at komme godt fra start med amningen. Hvis du har brug for et ekstra langt hvil, kan du håndudmalke lige efter at barnet har suttet, og din partner kan give denne portion mælk til næste måltid, imens du sover.

Hvis mælkedannelsen er forsinket, kan det resultere i, at barnet taber sig mere end normalt i løbet af den første uge. Tal derfor med barselspersonalet om, om det er en god idé at supplere amningen med håndudmalkning eller udmalkning med maskine dagligt, indtil mælken er løbet til.

Kejsersnit

Der er ikke nogen dokumenteret effekt af kejsersnit på ammeproblemer. Dog er der en sammenhæng mellem forsinket mælkedannelse og akut eller planlagt kejsersnit. Ved det akutte kejsersnit udsættes kroppen for kirurgisk stressrespons, hvilket kan undertrykke de mælkedannende hormoner. Forsinket mælkedannelse i forbindelse med planlagt kejsersnit kan skyldes, at moderen ikke har været påvirket af fødselshormoner. Hvis du ved, at du skal have planlagt kejsersnit, anbefales det derfor, at du starter håndudmalkning fra uge 37+0 i graviditeten. Hvis du har fået akut kejsersnit, kan du starte med håndudmalkning allerede indenfor de første 1-2 timer efter operationen, imens du ligger på opvågningsafdelingen. (Mullen et al., 2022)

Stort blodtab

Hvis du mister meget blod under fødslen (over 1000 ml), udsættes kroppen for stress, og et eventuelt lavt blodtryk kan reducere blodtilførsel til kirtelvævet. Din krop vil prioritere at gendanne blodet i din krop, før den prioriterer at danne mælk til dit nyfødte barn. Derfor er mælkedannelsen ofte forsinket. Barselspersonalet vil hjælpe dig til at vurdere, om der skal gives tilskud af modermælkserstatning, indtil din egen mælk løber til. Desuden vil vi vejlede dig til, at du starter udmalkning enten med hånd eller med maskine for at fremme mælkedannelsesprocessen.

Brystoperationer

Hvis du har brystimplantater, er der 39 % risiko for, at du ikke kommer til at fuldamme.
Hvis du har fået brystreducerende operation, afhænger din mulighed for tilstrækkelig mælkeproduktion af operationsmetoden.

I begge tilfælde anbefaler vi, at du ikke føder ambulant, men får hjælp til amningen de første døgn efter fødslen på hospitalet. Du anbefales at håndudmalke fra graviditetsuge 37+0, og derudover vil barselspersonalet hjælpe dig til at holde øje med, at barnet får normale mængder mælk fra brystet.

Diabetes

Kvinder med diabetes har lavere prolaktinniveau end andre og kan opleve, at mælken løber til et døgn senere. Derfor er det vigtigt med tidlig og hyppig stimulation og udmalkning, der muligvis kan kompensere for lavere prolaktinniveau.

Du anbefales at starte med håndudmalkning fra graviditetsuge 36+0. Børn født af mødre med diabetes vil også have brug for tilskud af udmalket modermælk og modermælkserstatning den første tid efter fødslen, og du anbefales at udmalke, indtil mælken er løbet til.

Fertilitetsbehandling

Fertilitetsbehandlede ser ud til at have større risiko for forsinket mælkedannelse. Det er derfor ekstra vigtigt, at de første døgn efter fødslen bliver brugt på så meget hud mod hud-kontakt mellem dig og dit barn, og at du lader barnet sutte ved brystet hver gang det viser tegn på suttelyst. Håndudmalkning fra graviditetsuge 37+0 kan også give bedre betingelser for en god ammeopstart.

Hvis mælkedannelsen er forsinket, kan det resultere i, at barnet taber sig mere end normalt i løbet af den første uge. Tal derfor med barselspersonalet om, om det er en god idé at supplere amningen med fast daglig håndudmalkning eller udmalkning med maskine, indtil mælken er løbet til.

Barnets kompetencer

Faktorer relateret til forsinket mælkedannelse kan opstå, hvis barnet ikke har fri adgang til brystet, ikke kan sutte effektivt, er suttesvag eller har fx stramt tungebånd, påvirkning efter sugekop eller langvarig fødsel.

Hvis barnet sutter effektivt under 2 gange indenfor de første 24 timer, øges risikoen for forsinket mælkedannelse. I disse tilfælde er det vigtigt at få hjælp fra barselspersonalet. Personalet kan hjælpe med råd til, hvordan barnet kan sutte mere effektivt, eller de kan hjælpe med at finde årsagen og give råd til, hvordan man kan stimulere til mælkedannelse og sørge for hyppigere måltider til barnet.

Hvis dit barn er blevet suget i næsen og svælget efter fødslen, kan der gå længere tid, inden barnets naturlige suttereflekser kommer i gang. Også i dette tilfælde er hud mod hud-kontakt det bedste råd for at fremme barnets lyst til at sutte. Ligeledes kan du håndudmalke et par dråber mælk, som barnet lugter, og som dermed vækker barnets instinktive lyst til at sutte.

Tilskud af modermælk eller modermælkserstatning er en midlertidig løsning. Får dit barn tilskud ved siden af amningen, skal du også supplere med stimulation af brystet i form af håndudmalkning eller brystpumpe. Tilskud i små mængder kan have en positiv betydning for amningen i visse tilfælde. Derfor anbefaler vi, at du altid rådfører dig med fagfolk, inden du giver dit barn tilskud.

Raske nyfødte, hvor mor har haft en normal graviditet og fødsel, har som udgangspunkt ikke brug for tilskud af modermælk eller modermælkserstatning. 

Tilskud de første dage gives typisk som en lille mængde efter amningen, fx 10 ml. Det kan gives på ske eller kop.

Når barnet ikke længere har behov for dagligt tilskud, skal det trappes ud af det igen. En plan for dette anbefales det at lave med barselspersonalet eller jeres sundhedsplejerske.

Barnet får modermælk på ske.

Barnet får modermælk i kop.

Smerter ved amning kan skyldes både ømhed, forkert sutteteknik, sår, svamp og eksem. Smerter i brystvorterne er en af de mest almindelige årsager til at stoppe amningen tidligt. Herunder kan du se, hvad årsagen kan være, og hvad du selv kan gøre.

Ømme brystvorter

Mange oplever smerter i brystvorterne i de første uger, typisk lige når barnet tager fat. Smerterne skal forsvinde i løbet af de første minutter og kan lindres med dybe vejrtrækninger. Denne type af smerte, når barnet danner vakuum, er en normal reak­tion, som ikke kan forebygges. Mange oplever ømme brystvorter i forbindelse med, at brystet skal vænne sig til amning, og brystvævet strækkes ud.

Hvis smerterne fortsætter, efter at mælken er begyndt at løbe, skyldes det næsten altid, at barnet ikke har godt fat om brystet. Nogle gange kan man se, at brystvorten tydeligt har ændret form, lige når barnet har givet slip på bry­stet. Har brystvorten facon som spidsen af en ny læbestift, kan det være tegn på, at barnet sutter for yderligt. Her kan det være nok at ændre barnets stilling og komme tættere ind til brystet.

Hvis barnet har godt fat, og mælken løber, kan barnet sutte meget længe, uden at brystvorterne bliver ømme.

Det er vigtigt at tage smerter alvorligt, da der ellers er risiko for at udvikle sår og revner. Nogle gode råd er derfor at variere ammestillingerne, samt at sikre jer, at barnet ikke sutter yderligt, men derimod har så meget af det mørke område af brystet i munden, at det ligger meget tæt ind til brystet og har udkrængede læber. Brug gerne brystvorte-salve købt på apoteket og lad vorterne lufttørre efter hver amning.

Sår og revner

Når der er kommet sår på brystvorterne, er det fristende at amme med en suttebrik, at trække tiden mellem amningerne med en sut eller give en flaske for at springe et måltid helt over. Det kan ofte afhjælpe symptomerne akut, men de løser ikke problemet på længere sigt.

Sår på spidsen af brystvorten skyldes ofte dårlig sutteteknik. Forsøg derfor at ændre ammestilling, og sørg for at barnet får ordentligt fat på brystet.

Undgå unødige træk i vorten. Det være en god idé at sætte en lillefinger i barnets mundvig, så vakuum ophæves, inden du tager barnet fra brystet.

Giv brystet masser af luft, specielt efter amning, så brystet er tørt, inden du tager bh/bluse på. Det er vigtigt at fortsætte med at amme. Løsningen er ikke at amme mindre, da konsekvensen kan være, at brystet bliver mere spændt og sværere at få fat på, og barnet bliver mere sulten og sutter kraftigere, når det får fat. Brystet bliver også stimuleret mindre, hvilket medfører nedsat mælkeproduktion. Hvis ikke mælken tømmes ud af brystet, i takt med at det dannes, kan det resultere i mælkeknuder og brystbetændelse.
Det kan være en fordel at smøre brystvorterne med Lanolin/Lansinoh, der kan købes i håndkøb på apoteket.

Svamp

En svampeinfektion er karakteriseret ved stærke, brændende/kløende/sviende smerter, som stråler fra brystvorten ind i brystet, både mens bar­net sutter og mellem amningerne. Huden på brystet kan være skinnende eller skællet og rød. Der kan også være sår eller revner på brystvorterne. Nogle gange kan der ses hvide belægninger i brystvortens folder eller på areola. En svampeinfektion på brystet kan også ledsages af en vaginal svampeinfektion, samt hvide belægninger og rødme af huden omkring anus. Du og dit barn behandles samtidigt med et lokalt svampedræbende medikament, der skal udskrives af din egen læge.

Eksem

Alle påvirkninger, som kan give hudreaktioner andre steder på krop­pen, kan også give reaktioner på brystvorterne. Hvis du har eksem i forvejen, har du større risiko for at udvikle brystvorteeksem. Udslæt på brystvorterne kan således opstå som en reaktion på blandt andet sæbe, shampoo, creme, deodorant, vaskepulver, kunststof, uld og klorvand (svømmehal). En suttebrik eller en brystpumpe samt lokalbehandling med en creme kan også forårsage en reaktion. Behandlingen består i at undgå eller fjerne det, som udløser reaktionen, lade brysterne få lys og luft, undgå brystvortecreme og engangsamme­indlæg, bruge bomuldstøj, vælge allergitestet vaskepulver, og eventu­elt anvende en steroidcreme i lav styrke, som vaskes af inden amning. Tal med din egen læge om dette.

Barnet bider

Det er typisk først, når barnet bliver større, omkring 7 måneder gammel, at det kan finde på at bide i brystet, men det kan også ske før. Hvis dit barn bider dig i brystet, så pas på med at have en stor reaktion. Tag i stedet bare brystvorten ud af barnets mund og hold op med at amme. Vær konsekvent med dette, så længe barnet bider, så vil barnet hurtig forstå, at det ikke skal bide i brystet. Hvis du har en stor reaktion, kan barnet blive bange for at amme efterfølgende.

Det er helt normal at have brystspændinger i 2-5 dage efter fødslen. Vær opmærksom på, at barnet for rigtigt fat om brystet, og forsøg at lindre spændingerne med håndudmalkning og brystmassage inden måltidet samt kompression og massage under måltidet.

Mange kvinder oplever en smertelindrende effekt ved at bruge varme omslag på ømme, spændte bryster efter amning. Nogle kvinder oplever, at mælken løber lettere, hvis de får varme på brystet og masserer brysterne med blide strøg umiddelbart inden amning.

Når fuldmælken dannes i løbet af de første dage, vil der typisk samle sig væske i brystet, som kan føles meget spændt. Kolde omslag i 10-20 minutter imellem amningerne afhjælpe smerterne.

Er du meget plaget af brystspændinger, kan du desuden forsøge at afhjælpe ubehaget med brystgymnastik.

Læs mere om brystgymnastik på denne side.

De fleste oplever efter 2-3 uger, at brysterne ikke længere er spændte mellem amningerne. Dette er ikke tegn på for lidt mælk. Derimod er det helt normalt og et tegn på, at din krop og dine bryster har tilpasset sig den nye tilstand, som det er at amme et barn.

Er du alligevel i tvivl, om dit barn får næring nok, så læg mærke til, om det virker tilfreds og trives - det vil sige har gul afføring og 6 eller flere tunge tissebleer dagligt, er vågent og opmærksomt nogle gange om dagen, falder roligt i søvn efter et måltid og har en fin lyserød hudfarve. Det anbefales ikke at begynde at give mælketilskud for en sikkerheds skyld. Kontakt i stedet din sundhedsplejerske, hvis du er i tvivl.

Der kan være forskellige årsager til, at barnet ikke vil tage brystet. Rådfør dig derfor altid med barselspersonalet, hvis det fortsat er et problem efter det første døgn. Du kan også selv gøre noget for, at barnets interesse vækkes:

1. Lig hud mod hud med barnet så meget som muligt
2. Malk et par dråber lokkemælk ud med hånden, og lad barnet snuse til og slikke på brystet
3. Når barnet gaber op, så hjælp barnet til at svøbe korrekt ved at forme brystvortens spids, så den er nemmere at få fat omkring og danne vakuum. Se billede af det såkaldt c-greb herunder.
4. Håndudmalk og giv barnet de udmalkede dråber på ske.

Hjælper disse trin ikke, kan der være andre årsager til, at dit barn ikke vil sutte. Det er her vigtigt, at du beder om hjælp fra barselspersonalet.

C-grebet former brystet, så barnet lettere kan få fat.

Mælkeknuder kan både opleves som en generel brystspænding eller som en lokal ømhed/knude. Dette kaldes også for ikke-infektiøs brystbetændelse og er en tilstand, der udvikler sig hurtigt over ganske kort tid. Det vil vise sig med influenzalignende symptomer: feber, ømhed i kroppen og påvirket almentilstand. Brystet bliver meget ømt, ofte mest i det område, hvor der er mælkeknuder; men det kan være, at hele brystet er ømt. Mælkeknuderne føles som et knudret, hårdt, ømt område. Huden over mælkeknuden kan være rød, men hele brystet kan også være rødt, spændt og varmt.

Det vigtigste er at få skaffet afløb fra det tilstoppede område: Sørg for at få ammet så meget som muligt – også ved det ømme bryst. Brug forskellige ammestillinger, der hjælper til at alle områder i brystet tømmes. Det kan hjælpe at massere på det ømme område og ned mod brystvorten, samtidig med at barnet sutter. Undgå stramme BH´er og stramt tøj. Husk at holde dig selv og dine bryster varme, tag eventuelt et varmt bad og brug varmepude/varme omslag inden amning. Vær meget opmærksom på dit barns sutteteknik, det er vigtigt, at barnet har så meget af det brune område omkring brystvorten i munden som muligt.

Du bør altid føle efter ømme eller knudrede områder i brystet efter hvert ammemåltid og behandle sådanne områder med det samme; dvs. malke ud med hånden (nogle gange er det lettere under en varm bruser) eller ved hjælp af malkemaskine.

En ubehandlet ikke-infektiøs brystbetændelse kan udvikle sig til en reel brystbetændelse.

Hvis du begynder at få feber og influenzalignende symptomer, og hvis det ikke bedres, selv om du gør brug af rådene om mælkeknuder ovenfor, bør du kontakte din læge. Symptomerne kan være tegn på brystbetændelse, som kræver behandling med antibiotika.

En del nyfødte kan have startvanskeligheder med at sutte. Stramt tungebånd kan i nogle tilfælde være årsag til ammeproblemer hos nyfødte, idet tungens bevægelighed kan påvirke barnets evne til at få godt fat om brystet. Hvis barnet ikke får korrekt fat om brystet, så det kan danne optimal vakuum, vil det forsinke mælkedannelsen og barnets evne til at indtage mælk nok. Mange problemer kan løses med kvalificeret ammevejledning, men hvis problemerne fortsætter, kan stramt tungebånd eventuelt være årsag til ammeproblemerne.

Hvis I mistænker, at jeres barn har stramt tungebånd, behøver I ikke en henvisning til speciallæge. I kan selv tage kontakt til en øre-, næse- og halslæge og få vurderet og eventuelt klippet tungebåndet. Hvis mistanken opstår, imens I er indlagt efter fødslen, enten fordi det ses tydeligt eller der allerede er vanskeligheder, vil personalet være med til at vurdere, om eventuelle ammeproblemer er opstået, fordi jeres barns tungebånd er stramt. I så fald kan personalet også henvise til vurdering af klip.

Spædbørn kan som regel trives fint af modermælk alene indtil omkring 6-månedersalderen. Alligevel oplever mange, på et eller andet tids­punkt i ammeforløbet, bekymringer om, at de ikke kan mætte barnet. Bekymringen for at have for lidt mælk er den mest almindelige årsag til at stoppe amningen tidligt.

Det er dog yderst sjældent, at det ikke er muligt at danne mælk nok. Problemer med mælkeproduktionen opstår ofte, fordi moderen bliver usikker og begynder at give tilskud med modermælkserstatning. Tilskud med modermælkserstatning fører ofte til færre amninger, og da mælkeproduktionen afhænger af, hvor meget mælk der bliver fjernet fra brystet, vil det betyde en lavere mælkeproduktion.

Hvis barnet ikke får den mælk, det har brug for, skyldes det for det meste:

• at det ikke bliver tilbudt brystet ofte og længe nok
• at barnet ikke har godt fat om brystet og sutter ineffektivt
• at moderen er anspændt eller bekymret, så mælken ikke løber så let.

Den bedste løsning er at tilbyde brystet oftere (også om natten), at sørge for at barnet får godt fat hver gang, samt at slappe af og lade barnet amme færdig ved et bryst, inden det andet tilbydes. Du kan eventuelt malke ud efter amningen, indtil din mælkeproduktion igen er tilstrække­lig. Desuden er det vigtigt at begrænse brugen af sut og tilskud af modermælkserstatning til et minimum.

En række praktiske tiltag kan bidrage til at øge mælkeproduktionen. Det kan være en god idé at sørge for at få tilstrækkelig hvile, helst sammen med barnet og gerne hud mod hud – og eventuelt aflyse aftaler og få hjælp til indkøb, madlavning, rengøring, vask og pasning af barnets søskende, så du får ro til at øge mælkeproduktionen.

Sådan kan du øge mælkeproduktionen:

• Start forfra, se hvordan under punktet "At starte forfra" her
• Kompression af brystet, hvor du med moderat fasthed klemmer den ene hånd sammen om brystet samtidig med amning eller udmalkning. 
• Variation af ammestillinger, se forskellige muligheder under punktet "Ammestillinger" her
• Udmalkning ved hjælp af hånd, pumpe, vacuumopsamler eller power pumping se punktet "Udmalkning" på denne side
• Få ro og hvile
• Prioritér din egne trivsel
• Få mad og væske.

En del kvinder producerer i starten mere mælk, end barnet har brug for. De fleste oplever, at produktionen efterhånden bliver tilpasset barnets behov. Men hos nogle fortsætter overproduktionen, fordi barnet bliver flyttet fra det ene bryst til det andet, før det har fået tilstrækkelig meget af den fede mælk. Barnet bliver ikke mæt og vil derfor bede om brystet hele tiden.

Hvis mælken kommer meget hurtigt, kan barnet forsøge at kompensere ved at tage fat meget yderligt eller helt afvise brystet. Problemet kan ofte løses ved at fortsætte med at amme, så ofte og så længe barnet vil, og kun tilbyde ét bryst i hvert måltid, så produk­tionen i det andet bryst bliver hæmmet, fordi brystet forbliver fyldt. Hvis du får ømme, røde områder på brystet, har smerter ved amningen, får feber eller bliver utilpas, kan det være tegn på brystbetændelse, og du skal kontakte din læge eller sundhedsplejerske.

Hvis overproduktionen af mælk er stor, kan det være hensigtsmæssigt at introdu­cere ‘blok-amning’, hvor barnet i ‘blokke’ af 2-4 timers varighed bliver lagt til det samme bryst, hver gang det beder om brystet. Disse ‘blokke’ kan langsomt øges.

Hvis disse tiltag ikke virker, kan det være nødvendigt med medicinsk behandling – tal da med din sundhedsplejerske eller din egen læge.

Har du for meget mælk til dit eget barns behov, kan du donere den overskydende mælk til nyfødte, der har brug for ekstra næring. Læs mere om donormælkscentralen her.

En suttebrik er et hjælpemiddel der kan bruges hvis barnet har problemer med at få fat i brystvorten når det lægges til brystet. Suttebrikken er normalt et midlertidigt hjælpemiddel, så vær opmærksom på, at barnet træner i at sutte uden suttebrik. Suttebrikker findes i flere forskellige størrelser og det er vigtigt, at du vælger en suttebrik, der passer til netop dit bryst. En for lille suttebrik kan medføre dårlig tømning af brystet samt sår og revner.

Vores anbefalinger ift. suttebrik

En suttebrik er en spids silikonemembran, der sættes ovenpå brystvorten. Den er et redskab, som fagpersonale kan anbefale at bruge, hvis barnet gentagne gange og over flere måltider har svært ved at svøbe om brystvorten.

Generelt anbefaler vi at begrænse brugen af suttebrik i barnets første levedøgn. Kan barnet ikke svøbe i de første døgn, kan håndudmalket mælk gives på en ske.

Hvis der er behov for brug af suttebrik for, at barnet svøber korrekt efter fødslen, da bør man søge hjælp hos fagpersonale, for at undersøge hvorfor suttebrikken er nødvendig.

Hvis suttebrikken tages i brug i dagene efter fødslen, bør man altid supplere med håndudmalkning, for at sikre en optimal stimulation til mælkedannelse.

Studier har vist, at brug af suttebrik forkorter ammeperioden. Derfor anvendes suttebrikken som oftest som et midlertidigt redskab. Læg derfor en plan med sundhedspersonalet om, hvordan du kan udtrappe brugen af suttebrikken.

For nogle kvinder kan det være det rigtige at anvende suttebrik i hele deres ammeforløb.

Rengøring af suttebrik

Suttebrikker er til fleregangsbrug og skal rengøres efter hver brug. Efter en amning skylles suttebrikken godt under rindende vand, herefter vaskes den med opvaskemiddel og skylles godt. Herefter overhældes suttebrikken med kogende vand og står i 5 minutter. Den rene suttebrik opbevares i en beholder med låg.

Ammestrejke er, når dit barn (typisk under 1 år), som ellers har ammet uden problemer, pludselig afviser brystet. Ammestrejke er modsat ammestop meget pludseligt fra den ene dag til den anden, hvor et ammestop typisk vil foregå med langsom nedtrapning over flere uger eller måneder.

En ammestrejke varer som regel ikke mere end fire dage. Det vigtigste i denne tid er at sørge for, at barnet fortsat får mad, mens du opretholder din mælkeproduktion med håndudmalkning eller pumpe.

Mulige årsager til ammestrejke

Nedenstående er ikke en udtømmende liste, der kan være andre årsager.

• Ny lugt hos mor (ny parfume/vaskemiddel/deodorant)
• Hormonelle ændringer, der ændrer mælkens smag eller gør at der er mindre mælk(fx første menstruation, ægløsning, graviditet)
• Ændringer eller stresset hverdag (fx institutionsopstart, mor starter på arbejde, for mange besøg eller for mange aktiviteter)
• Sygdom eller smerter hos baby (fx ondt i gummerne, tandfrembrud, tilstoppet næse eller mellemørebetændelse)
• En dårlig association til amning (fx mor har råbt højt i forbindelse med bid, hvilket har forskrækket barnet)

Det kan du gøre

Det er vigtigt at skabe ro omkring amningerne. Det kan du fx gøre ved at slappe af i sofaen eller i sengen med mest mulig hud mod hud-kontakt. Det er vigtig med tæt kontakt mellem dig og dit barn - du kan eventuelt bruge et bæreredskab til at have din baby tæt på. Tilbyd brystet ofte og gerne, når barnet er døsigt eller er lige ved at falde i søvn eller lige ved at vågne fra en lur. Da er barnet mere i kontakt med sine medfødte reflekser og vil derfor have lettere ved at amme.

Tving aldrig barnet til at tage brystet, og sult ikke dit barn i håb om, at det vil tage brystet af den grund.

Der kan være flere forskellige årsager til, at barselspersonalet eller din sundhedsplejerske anbefaler udmalkning, og der er også forskellige måder at malke ud på. Dette afhænger af, hvordan graviditeten og/eller fødslen er gået, men det kan også afhænge af, hvordan ammeopstarten går.

Alle kvinder, der ønsker at amme, anbefales at blive fortrolige med håndudmalkning. Se her, hvordan du håndudmalker:

Er der behov for længerevarende udmalkning, typisk mere end 1-2 døgn, kan det være relevant at malke ud med maskine. Udmalkningsmaskinen låner man, imens man er indlagt på Barselsafsnittet. De grupper, hvor barselspersonalet anbefaler at opstarte udmalkning efter fødslen, er:

Kvinden:

• Langt fødselsforløb
• Akut kejsersnit
• Blødning >1000 ml efter fødslen
• PCO
• BMI >30
• Gastric bypass
• Diabetes type 1
• Stofskiftesygdomme
• Brystopererede
• Adskillelse fra barnet efter fødslen.

Barnet:

• Lille vækst af barn i graviditeten
• for tidlig fødsel
• stort vægttab efter fødslen
• tegn på stress/iltmangel i forbindelse med fødslen
• brug af suttebrik
• fødsel med sugekop.

Derudover er det typisk kvinder, hvis barn er født for tidligt, og hvor barnet er indlagt på Neonatalafsnittet. Skal udmalkningen ske med maskine, anbefales det at malke ud 6 gange i døgnet. Hvis det er muligt for barnet at sutte, skal udmalkningen foregå lige efter måltidet. Udmalkning med maskine foregår typisk, imens du er indlagt, og kan stoppe igen, når mælken er løbet til, barnet trives og ikke længere kræver behandling. Det kan være nødvendigt at trappe udmalkningen ned, afhængig af hvor længe og hvor meget du har malket ud. Rådfør dig derfor altid med barselspersonalet eller din sundhedsplejerske, når du skal stoppe udmalkningen.

Når amningen er etableret og I er kommet hjem, kan det også blive nødvendigt at malke ud. Hvis du fx skal deltage i et socialt arrangement uden dit barn, eller når du skal starte på arbejde igen, kan du med fordel malke ud med hånden eller med en manuel eller batteridreven brystpumpe, som du kan købe. Mælken kan fryses ned, så din partner eller andre, der passer barnet, kan give den til barnet i flaske eller af kop. Læs mere om opbevaring af modermælk her.

Hvis du skal malke ud hjemme, men i en kort periode, kan det være en fordel at leje en elektrisk brystpumpe frem for at købe den. Du kan leje en brystpumpe på apoteket, hos Falck eller i en forretning med babyudstyr. Hvis du lejer en brystpumpe, er det en god idé at købe nye slanger til den. Sørg også altid for, at den tragt, du bruger, er stor nok til dine brystvorter, da det ellers kan skade brystvorterne.

Se her, hvordan du udmalker med pumpe:

Power pumping

Power pumping kan både anvendes under indlæggelse og hjemme, hvis man vil spare tid eller har behov for at øge mælkeproduktionen. Power pumping efterligner et meget aktivt barns hyppige og lange dieperioder, når det gerne vil øge mælkeproduktionen. Power pumping udløser flere hormoner, bedre tømning af brystet og fortæller kroppen, at der er behov for at danne mere mælk.
Én omgang power pumping kan erstatte to almindelige udmalkninger.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle kvinder fuldammer de første 6 måneder af barnets liv. Det vil sige, at barnet udelukkende ernæres med modermælk. Der findes dog mange forskellige måder at amme og ernære barnet på:

• Nogle ammer og supplerer med modermælkserstatning bagefter eller mellem ammemåltider.
  
  
• Nogle malker udelukkende modermælk ud og giver det på flaske.
  
  
• Nogle hyggeammer og giver størstedelen af barnets måltider som modermælkserstatning på flaske.
  
  
• Nogle børn sutter på brystet, mens de får supplerende modermælkserstatning eller udmalket modermælk via en slange fra flaske til barnets mund.
  
  

Hvad der viser sig at være det rigtige for jer, afhænger af jeres barn og de ønsker og udfordringer, I eventuelt har. Oplever I udfordringer med amningen, får I hjælp af barselspersonalet på hospitalet og jeres sundhedsplejerske, når I kommer hjem, til at afprøver forskellige metoder. Det er vigtigt, at I fortæller, hvad der fungerer og ikke fungerer for jer, så I kan få bedst mulig hjælp.

Barnet sutter på brystet, mens det får mælk gennem slangen. Det kaldes også en ammesonde.