Forbered dig på at amme

Det er vigtigt, at du forholder dig til, om du vil amme. Sundhedsstyrelsen og WHO anbefaler fuld amning i 6 måneder og delvis amning indtil 1-års alderen og gerne længere. Der er visse helbredsmæssige fordele ved at amme, både for dig og dit barn. Se mere under "Helbredsmæssige effekter af amning" her på siden.

Dette er dog blot anbefalinger, og det er dig og din partner, som skal finde ud af, om amning er det rigtige for jeres familie. For nogle er det et naturligt valg, og for andre føles det ikke rigtigt. At vælge flaske til frem for amning er et valg, der ofte er forbundet med svære følelser. Du skal vide, at fagpersonerne omkring dig støtter dig, uanset hvad du vælger.

Amning er svært. Det synes næsten alle, der ammer, på ét eller flere tidspunkter i løbet af deres ammeforløb. Det er ikke ensbetydende med, at det ikke er indsatsen værd - tværtimod.

Det bliver lettere at amme, hvis du har sat dig ind i amning, mens du stadig er gravid og har mere tid og ro til at læse om og forberede dig på amning.

Vi ved, at din partners holdning til amning og støtte til dig er afgørende for, om amningen kommer til at lykkes. Det kan derfor være fornuftigt, at du og din partner gør jer tanker om, hvordan I vil få amningen til at fungere for jer.

Amning tager tid, men er praktisk og let - når først man får det lært. Tal eventuelt med din partner, jordemoder og sundhedsplejerske om fordele og ulemper ved amning.

Dine bryster modnes under graviditeten. Allerede fra den fjerde graviditetsuge går din krop i gang med at danne et netværk af mælkekanaler og mælkeproducerende celler, og fra omkring uge 22 går de i gang med at producere mælk. Nogle oplever, at brysterne vokser meget under graviditeten, andre oplever den største vækst, når barnet er født.

Nogle oplever, at der løber lidt gul råmælk fra brystvorterne i graviditeten, fx om natten, andre oplever det ikke. Begge dele er normalt og fortæller ikke noget om, hvor meget eller hvor lidt råmælk og mælk kroppen kan producere.

Her kan du se, hvordan mælkekirtler og mælkegange øges gennem graviditeten. Brystet vokser, Montgomerys kirtlerne på areola øgs i størrelse og antal, og blodårene træder tydeligere frem, da blodforsyningen til brystet øges.

Brysternes oprindelige størrelse, og hvor meget de er vokset i graviditeten, har ingen indflydelse på, om du kan amme. Små bryster kan producere lige så meget mælk som store bryster. Mælkeproduktionen afhænger af mængden af kirtelvæv, ikke af brysternes størrelse.

Brystvorter ser også meget forskellige ud. Nogle peger meget ud, mens andre har en tendens til at være flade eller indadvendte. Raske børn af normal størrelse og født til termin kan oftest fint sutte en flad vorte frem, og med tiden bliver vorten måske også fremme. Barselspersonalet kan hjælpe dig med at se, om jeres barn får korrekt fat og sutter effektivt, hvis vorten er indadvendt. Nogle kvinder kan massere vorten frem, og i enkelte tilfælde kan en suttebrik være nødvendig. Det hjælper personalet eller sundhedsplejersken jer med at vurdere.

Her kan du se forskellige typer af brystvorter.

Modermælk er skræddersyet til dit barn på de enkelte stadier i dets udvikling fra nyfødt til tumling, og den ændrer sig hele tiden efter barnets behov. Modermælk beskytter dit barn mod sygdomme, både som spædbarn og senere i livet. Hvis mor eller barn er syg, danner mor antistoffer, der overføres til mælken, og som dermed virker som en vaccination af barnet.

Amningens effekt for barnet:

• Beskyttende effekt mod diarré og luftvejsinfektioner
• Beskyttende effekt mod mellemørebetændelse
• Beskyttende effekt mod type-2 diabetes
• Beskyttende effekt mod børneleukæmi
• Mulig beskyttelse mod allergi (høfeber).

Amningens effekt for mor:

• Beskyttende effekt mod kræft i æggestokkene
• Beskyttende effekt mod brystkræft
• Beskyttende effekt mod type-2 diabetes (gælder ikke hvis man har haft graviditetsdiabetes).

(Kilde: Sundhedsstyrelsen "Amning - en håndbog for sundhedspersonale", 2021)

Nyere viden viser, at alle, der påtænker at amme deres barn, vil have en fordel i at starte med håndudmalkning allerede i graviditeten. Håndudmalkning øger chancerne for, at fuldmælken løber hurtigt til efter fødslen. Personalet på barselsafdelingerne har også erfaret, at de kvinder, der har håndudmalket før fødslen, får en bedre ammeopstart, fordi de kender deres bryster bedre.

Det anbefales alle at starte håndudmalkning fra graviditetsuge 37. I nogle tilfælde kan det være en særligt god idé at håndudmalke, før man føder sit barn. Dette gør sig gældende for kvinder, som:

• har insulinkrævende diabetes (allerede fra graviditetsuge 36)
• har graviditetsdiabetes
• tidligere har haft en svær ammeopstart
• ved, at de skal have planlagt kejsersnit
• ved, at de føder et barn med læbe-/ganespalte
• venter flerlinger

Børn af mødre med insulinkrævende diabetes skal have ekstra mælk, udover det de får ved amning, i de første dage efter fødslen. Derfor anbefaler vi, at mødre med insulinkrævende diabetes håndudmalker fra graviditetsuge 36, fryser den håndudmalkede mælk ned og tager det med på fødegangen, når de skal føde. Malk gerne så meget ud som muligt, 2 gange dagligt.

Hvis du tidligere har haft en svær ammeopstart, hvor der var brug for at give ekstra mælk ved siden af amningen, kan det også være en god idé at starte håndudmalkning i graviditeten.

Ikke alle børn sutter hyppigt og længe, fra de bliver født, og indtil mælken løber til. I disse tilfælde anbefaler vi at fortsætte håndudmalkningen efter fødslen. Spørg personalet på barselsafdelingen, om det er relevant for dig.

Se her, hvordan du håndudmalker:

Når man er gravid, hører man ofte både myter og “gode råd” om amning. Mange råd er velmenende, men forkerte. Her er nogle af dem, vi som barselspersonale hører oftest:

• “Du må ikke spise stærk mad og jordbær”
  Der er mange myter om, hvad man må og ikke må spise, når man ammer. Tænk på, hvad der kan påvirke din egen mave, såsom mange vindruer, stærk mad og så videre. Disse ting må du gerne spise, men undgå for store mængder ad gangen.
  
  
• “Brystvorterne skal hærdes”
  Du kan ikke forberede dine brystvorter på amning. Dog kan du undgå at vaske dine bryster med sæbe, da sæbe udtørrer huden og giver større risiko for sår og revner.
  
  
• “Små bryster kan ikke producere nok mælk”
  Brysternes størrelse har ingen indflydelse på, hvor meget mælk du kan producere - det har derimod mængden af mælkeproducerende kirtler. Kun i meget sjældne tilfælde kan man ikke producere nok mælk. Det kan være grundet indtagelsen af bestemte lægemidler eller en meget sjælden tilstand kaldet brysthypoplasi, som kun 1% af alle kvinder har.
  
  
• “Amning giver hængebryster”
  Risikoen for hængebryster stiger med hver graviditet, men skyldes tab af elasticitet som følge af graviditeten og ikke på grund af amningen. Yderligere kan faktorer som alder, stort vægttab og rygning have negativ indvirkning på elasticiteten i brystvævet.
  
  
• “Min mor kunne ikke amme/danne nok mælk, så det kan jeg nok heller ikke”
  Der kan være mange grunde til, hvorfor amningen ikke kom godt i gang for din egen mor eller søster. Du og dit barn har et helt andet og nyt udgangspunkt for ammeopstarten. Hvis du og din partner forbereder jer godt og tager imod hjælp fra fagpersonalet omkring jer, så er I godt på vej. Forsøg at skubbe andres historier til side.
  
  
• “Børn sover bedre, når de får flaske end når de ammes”
  Mange forældre tror, at deres barn vil sove bedre om natten, hvis de får flaske/modermælkserstatning, det er der dog ingen beviser for. En undersøgelse fra 2007 viste, at forældre til ammede børn i gennemsnit fik 40-45 minutters mere søvn om natten end forældre til flaskebørn. Undersøgelsen findes her.

Trods rygningens skadelige effekt på barnet, anbefales det alligevel at amme, selvom man ryger. Hvis det ikke er muligt for dig at stoppe helt med at ryge, mens du er gravid og ammer, så tænk over, at jo færre cigaretter du ryger dagligt, jo bedre. Hold dig til så lille et antal som muligt.