Amning i den første tid efter fødslen

De første 1-2 timer efter fødslen er en særlig tid for barnet - vi kalder dem "de gyldne timer".

Det er dokumenteret, at der er såvel kort- som langsigtede psykologiske og fysiologiske fordele ved, at et barn holdes hud mod hud i disse timer. Hud mod hud-kontakt mellem dig og dit nyfødte barn øger udskillelsen af kærlighedshormonet oxytocin, der stimulerer mælkeproduktion og får livmoderen til at trække sig sammen. Oxytocin gør både dig og dit barn mere rolige og øger din smertetærskel. Oxytocin spiller også en afgørende rolle for tilknytningen til dit nyfødte barn.

Et barn, der ligger hud mod hud, græder mindre, holder sin kropstemperatur stabil og har mere rolig og stabil vejrtrækning. Derfor bliver barnet umiddelbart efter fødslen lagt på dit bryst, hud mod hud. Hvis du ikke har mulighed for at have dit barn hos dig, kan din partner tage over.

Når et barn ligger hud mod hud efter fødslen, kan man observere ni faser, som det går igennem:

1. Fødselsskriget: Det instinktive skrig sker umiddelbart efter fødslen og hjælper barnets lunger med at folde sig ud.
   
   
2. Afslapning: I denne fase falder barnet til ro hos dig. Barnet har ikke nogen mundbevægelser, og hænderne er afslappede. Denne fase begynder typisk, efter fødselsskriget er stoppet.
   
   
3. Opvågning: I denne fase vågner barnet mere op og laver små bevægelser med hoved og skuldre. Barnet begynder at åbne øjnene og begynder så småt at bruge munden. Denne fase begynder typisk nogle minutter efter fødslen.
   
   
4. Aktivitet: Barnet begynder i denne fase at bruge munden mere og lave suttebevægelser, og søgerefleksen bliver mere åbenlys. Dette stadie begynder typisk otte minutter efter fødslen.
   
   
5. Hvile: På et hvilket som helst tidspunkt i disse stadier kan barnet slappe af. Barnet har typisk hvileperioder mellem aktiviteter gennem den første time efter fødslen.
   
   
6. Barnet kravler: Barnet forsøger at nærme sig dit bryst ved at skubbe fra med benene på din mave. Dette er den primitive kravlerefleks, der kan hjælpe dit barn med selv at finde frem til brystet. Ved at lave kravlebevægelser på din mave, stimulerer barnet også livmoderen til at trække sig sammen, hvilket mindsker blødningen efter fødslen. Denne fase begynder typisk 35 minutter efter fødslen.
   
   
7. Fortrolighed: I denne fase begynder barnet at gøre sig bekendt med sin mor ved at slikke og savle på brystvorten og ved at røre og massere brysterne. Denne fase begynder typisk omkring 45 minutter efter fødslen og kan vare op til 20 minutter.
   
   
8. Barnet ammer: I denne fase får barnet fat omkring brystvorten og begynder at amme. Denne tidlige erfaring med amning begynder typisk omkring en time efter fødslen. Hvis mor har fået epidural- eller spinalblokade under fødslen, kan det tage barnet længere tid at nå til denne fase.
   
   
9. Søvn: Dette er den sidste fase. Barnet (og nogle gange mor) falder i søvn, hud mod hud. Børn falder typisk i søvn halvanden til to timer efter fødslen.

(Kilde: Dr. Kajsa Brimdyr)

Hvis barnet ikke har fået fat på brystet indenfor den første time efter fødslen, er det vigtigt fortsat at stimulere brysterne. Du kan hjælpe dit barn mere aktivt til brystet, og du kan begynde håndudmalkning for at stimulere brystet. Nogle gange kan et par dråber udmalket råmælk på barnets tunge stimulere barnet til at tage fat.

Placér barnet med næsen ud for din brystvorte, således at barnet skal lægge hovedet en smule bagover for at få fat på brystvorten. Denne stilling gør, at brystvorten kommer op i barnets gane, hvilket stimulerer barnet til at sutte, og samtidig er denne stilling lettere at synke i - tænk bare på, hvordan din egen hovedstilling vil være, hvis du skulle drikke et glas vand hurtigt.

Herunder kan du se to videoer. I den første video kan du se, hvordan du kan forme dit bryst, så barnet kan få fat. I den anden video kan du se et nyfødt barn blive lagt til brystet.

Hvis du er adskilt fra dit barn de første timer efter fødslen, kan du “starte forfra” med amningen, når I bliver genforenet. Formålet med at starte forfra er at stimulere barnets medfødte evne til at finde og få godt fat om brystet ved at lade mor og barn gennemløbe samme proces som lige efter fødslen Dette indebærer at lade barnet ligge uforstyrret hos mor hud mod hud og lade barnet efterligne de ni stadier beskrevet under punktet "De gyldne timer" ovenfor.

Indtil du igen er forenet med dit barn, er det dog vigtigt, at du begynder at malke ud med hånden - helst indenfor den første time efter fødslen. Vi ved, at tidlig stimulation af brystet har stor betydning for mælkeproduktionen på lang sigt. Mælken, som du malker ud, kan du give til dit barn straks eller gemme på køl eller i fryser, afhængig af hvad barselspersonalet råder jer til.

Se her, hvordan du håndudmalker:

Hvis barnet ikke har suttet indenfor den første time, anbefaler vi, at I fortsætter hud mod hud kontakt de næste 6 timer, mens du opstarter håndudmalkning. Giv barnet den udmalkede råmælk og fortsæt med at tilbyde brystet eller udmalket råmælk hver 3.-4. time, indtil barnet tager fat ved brystet.

Nyfødte babyer er typisk meget trætte og sover meget i løbet af deres første levedøgn. Det anbefales dog at jeres barn får mindst 4-5 måltider ved brystet eller med udmalket råmælk i løbet af første levedøgn.

Nogle børn har kvalme det første døgn, fordi der ligger fostervand i mavesækken fra før fødslen. Disse børn har måske brug for at gylpe fostervandet op, og kan også have brug for ekstra hjælp til at få fat ved brystet. Et par dråber håndudmalket råmælk kan vække barnets instinkter og give lysten til at sutte, trods kvalme.

I løbet af barnets andet levedøgn skal barnet have minimum 8 måltider i døgnet - og gerne mere, hvis det har lyst.

I løbet af andet levedøgn oplever mange, at børnene bliver mere søgende, grædende og urolige. Babyer bliver gradvist mere bevidst om, at de er blevet født. De skal vænne sig til lyset, lydene, følelsen af tøj eller tæpper på deres hud og meget mere. Mange forældre tror fejlagtigt, at børnene mangler mad og begynder at give tilskud. Det er dog de færreste raske børn, født til tiden, som har brug for tilskud med modermælkserstatning. Jeres barn har brug for nærhed, hud mod hud-kontakt og hyppig amning.

Det kan være hårdt at gå fra at have et spædbarn, der er træt og sover meget i det første døgn, til at have et spædbarn der er græder og som har brug for konstant nærhed i de efterfølgende døgn. Prøv at dele ansvaret mellem jer. Sov på skift, mens den anden har barnet hud mod hud, eventuelt i en strækvikle.

Din mælk begynder typisk at løbe til i barnets tredje levedøgn. Det betyder, at mælkemængden stiger og ser mere hvid ud, fremfor råmælkens gullige farve. Barnet begynder at lave synkelyde, omkring hver tredje suttebevægelse. Kig på barnet og læg mærke til, om det synker og er mæt og tilfreds, når det slipper brystet af sig selv.

I forbindelse med, at mælken løber til, vil du også opleve at få større og tungere bryster. Nogle får i løbet af få timer meget spændte og ømme bryster, imens andre ikke har denne oplevelse. Begge dele er normalt.

Når mælken løber til, kan brysterne være store og spændte. Det kan derfor være svært for barnet at få fat om brystvorten. I det tilfælde kan det være en fordel at malke lidt ud med hånden, så brystet bliver blødere, og barnet lettere kan få fat. Du kan også massere brystet før og under måltidet.

Under amningen, efter mælken er løbet til, vil dit barn synke for hver eller hver anden suttebevægelse, når det har fået aktiveret nedløbsrefleksen. Længere henne i måltidet vil dit barn lave flere suttebevægelser, før det synker. Det skyldes, at det kræver flere suttebevægelser at få den fede mælk ud af brystet. I begyndelsen af måltidet vil dit barn sjældent have suttepauser, men efterhånden som måltidet skrider frem, vil dit barn tage sig flere pauser.

Efter 2-3 uger føles brysterne ikke længere så fyldte. De bliver blødere, og mange kvinder tror fejlagtigt, at der nu er for lidt mælk. Dette er meget sjældent tilfældet. Det er typisk efter 2-3 uger, at mælkeproduktionen har stabiliseret sig, og derfor føles brysterne ikke længere så spændte. Nogle kvinder har behov for at bruge ammeindlæg, fordi det drypper lidt fra brysterne, særligt når barnet græder eller ammer. Andre kvinder oplever det slet ikke, selvom de har den helt rigtige mængde mælk til deres barn.

Hvis du alligevel er nervøs for, om du har for lidt mælk, så se og lyt til barnet: synker det gentagne gange under amningen? Har det hyppige vandladninger, er mæt og tilfreds efter amningen? Så stol da på, at alt er, som det skal være.

Du kan her se en video af et barn, som sutter, synker og holder små pauser: